Nordens Kalender - 01.06.1932, Qupperneq 131

SludenlLiv i de nordióka Ldnderna
boulevard og Studiestræde flyder i Papir og runger af
Skraal. Nægtes kan det ikke, at skont der i disse
politiske Numre er megen Puerilitet og Umodenhed,
saa er de dog alligevel ingenlunde uden Betydning;
Valgene i Studenterforeningen er et helt godt Baro-
meter for Stemningen i Landet, og den Fordel har
dette studenterpolitiske Liv i al Fald, at den aka-
demiske Borger faar Sansen for Politikens Betyd-
ning vakt, og tvinger ham til at tage Stilling i soci-
ale Sporgsmaal. En politisk Modning forberedes i
disse Aar, som kommer Studenten tilgode, naar han
for Alvor træder ud i et Samfund, der, som det
danske, til det inderste er gennemsyret af politiske
Hensyn. Der er selvfolgelig mange Skavanker ved
dette politisk prægede Foreningsliv, de politiske
Interesser kan jo f. Eks. som enhver har erfaret det
nemt komme til at overstige de rent saglige i Betyd-
ning; men ogsaa af Svaghederne er der som bekendt
Lærdom at hoste.
Ud af disse politiske Forhold er den moderne
danske Studenterrevy vokset. Den gamle danske
Studenterkomedie i den Hostrupske Stil, der paa
harmlos Maade skildrede Studentens glade Liv, er
aflost af den politisk-snærtende Revy. Paa dette
Punkt skiller kobenhavnsk Studenterliv sig betyde-
ligt fra f. Eks. det svenske, hvis Foreningsliv er
mindre politisk bestemt, og hvis »Spex» har helt
andre Formaal. Ak, om de danske kunde lære
»Spexets» Kunst. Af alt, hvad Danskere kan bringe
hjem af Impulser fra vore Brodrefolks Studenterliv,
onsker jeg forst og fremmest Impulsen til en Rege-
neration af Studenterkomedien. Om dog en Dag
Öresundsbaaden med de mange hvid-rode og hvid-
blaa studenterhueklædte Passagerer — et af de smuk-
keste Billeder i dansk Byliv — kunde lægge til med
Spexets Genius svævende over Mastetoppene!
Der var meget andet, vi gerne vilde lære af vore
nordiske Studenterfrænder. Om vi ogsaa kunde
lære noget af den storslaaede Gæstfrihed, hvormed
danske Studenter modtages i Norge og Sverige, og
som paa saa uendelig mange Maader udvikler- vore
Synsmaader og knytter Inderlighedens Baand mellem
Folkene, kunde det begynde at se helt hyggeligt
ud. —
Nu kommer jeg til Kernen og Afslutningen i
dette lille Kauseri om dansk Studenterliv: Forhol-
det til Universitetet.
Tilknytningen til Universitetet er i kobenhavnsk
Studenterliv af 1931—32 sikkert losere end nogen
Sinde tidligere. Indenfor visse Fakulteter, f. Eks.
det juridiske, foregaar en meget omfattende Del af
Undervisningen ved Manuduktorer, ja der gives
sikkert Studenter, der forst ser deres Professor, den
Dag de stedes for Eksamensbordet. Lignende For-
hold, men langt mindre frapperende, kendes ogsaa
ved andre Studier. Megen Spredthed og Adskil-
lelse mellem de enkelte Fakulteter giver en yder-
ligere Loshed i Universitetet som Undervisnings-
komplex. Kobenhavns Universitet er ikke mere
blot den strenge Bygning paa Frue Plads, i det
sidste Slægtled har store Udvidelser gjort Alma
Mater til udstrakt Husejer rundt om i den ganske
By. Studiegaarden i Studiestræde, men navnlig
hele Naturvidenskabens og Medicinens Emigrering
til Byens nordlige Side, har splittet Studenterung-
dommen og Professorerne i vidt adskilte Lejre; til-
bage i den gamle Residens paa Frue Plads er i det
væsentlige nu blot de saakaldte Aandsvidenskaber.
Ogsaa Studieformen er undergaaet store Ænd-
ringer. I det Herrens Aar 1931—32 er der sikkert
flere Laboratorieovelser, end der er Forelæsninger.
Ved dette direkte Arbejde i övelsessalene med de
videnskabelige Problemer soger man nemlig nuom-
stunder fortrinsvis at modne Studenterne til Kandi-
dater; det kniber derfor, trods de store Udvidelser,
med Laboratoriepladsen, ikke mindst, da Antallet
af Studenter stadig er forfærdende hojt. Der ud-
spilles daglige Skærmydsler mellem Studenterne
for at sikre sig Siddepladser og Bogmateriale i Lo-
kalerne, og man skal være konstant paa sin Post, for
ikke at blive taget ved Næsen i slige Sager af opfind-
samme Kammerater. Iovrigt er Nutidens Studen-
ter et lidt utaalmodigt Folkefærd, der soger hurtigst
muligt at blive færdig med Embedseksamen. Alle
Svinkeærinder banlyses, den gamle humanistiske
Studieform, hvor man i sin Universitetstid sogte at
udvikle sin Aand paa saa vidtstrakte Omraader som
overkommeligt, er ikke en vogue. Den Professor,
der fordyber sig for meget i Emnerne, kritiseres hoj-