Nordens Kalender - 01.06.1932, Síða 133

SiudenlLív L de nordíóka Landerna
Universitet og Studenter i Aarhus
Af lektor Sv. Gundel
Gamle Saxo, der ikke elskede jyderne, kalder
dem — med nogen forargelse i tonen — for
et «gens insolens», et ufordrageligt, selvraa-
digt folkefærd, som man ingen vegne kan komme
med, som navnlig ikke vil makke ret med sjællæn-
derne, men altid gaar deres egne veje. Sá meget
ligger vel i ordet.
Men den «insolentia», han bebrejder dem, er kun
et andet udtryk for den styrke og sejghed, som
Blicher roser dem for med ordene: »Jyden han er
stærk og sej». Han véd, hvad han vil; og det han
vil, gor han.
Havde jyderne i Aarhus ikke haft denne udhol-
denhed, havde man næppe i dag kunnet tale om et
universitet i «hovedlandets» hovedstad. Thi at op-
rette et nyt universitet, er ojensynlig en sáre van-
skelig opgave og synes altid at have været det.
Tanken om et jydsk universitet er mindst 200
ár gammel, idet præsten Tychonius i Viborg allerede
i 1728 slog til lyd for oprettelsen af et nyt uni-
versitet, som dog efter hans mening burde ligge i
Viborg. Der kom dog intet ud af det dengang.
Forst i 1880 under en debat i rigsdagen om uni-
versitetets okonomiske forhold rejses tanken igen,
og det er nu Aarhus, man har oje pá.
Herefter er sagen ofte fremme pá rigsdagen, og
Aarhus selv begynder at rore pá sig.
I 1906 rejses sporgsmálet her med stor kraft af
biskop Frederik Nielsen, Aarhus, i forbindelse med
borgmester Drechsel, som efter biskoppens dod i
en árrække stod som den ivrigste talsmand for
tanken.
Sá kom verdenskrigen, og tanken skrinlagdes,
men glemtes ikke. I 1919 rejstes den igen pá Drech-
sels initiativ, med bistand af biskop Poulsen, Viborg.
Han sammenkaldte til et stort Mode i Aarhus, hvor
hele Jylland var repræsenteret gennem sine forskel-
lige amts-, by- og sognerád. Dette efterfulgtes kort
efter af et mode i Kobenhavns rigsdag, hvor Drech-
sel for regeringen og den samlede rigsdag gjorde
rede for jydernes onsker. Herefter fulgte nedsæt-
telsen af en kommission.
Forst 6 ár efter afgav denne sin betænkning. Om
nodvendigheden af oprettelsen af et nyt universitet,
og at dette burde ligge i Jylland, var der fuldstæn-
dig enighed, og at det skulde ligge i Aarhus, var der
et stort flertal for.
Sá tog nye mænd fat, og sjælen i foretagendet var
nu Overlæge Albech.
Mellem byens borgere rejstes der gennem for-
eningen «Universitets-Samvirket» en storstilet ind-
samling, der skabte en kapital pá over 800,000 Kr.
Men staten var stadig kolig og konkurrencen fra
andre byer med samme ærgerrighed stor.
Under disse forhold besluttede man sá endelig,
navnlig pá forsjag af professor Erik Arup, at be-
gynde selv ved ganske simpelt at oprette en univer-
sitetsundervisning omfattende filosofi, dansk, tysk,
engelsk og fransk — altsá et filosofisk fakultet i
det smá.
Med statens anerkendelse af denne undervisning
(Byskov), en bevilling fra Aarhus Byrád til betaling
af den, med en professor og 4—5 docenter og med
lokaler i byens tekniske skole kunde man endelig
ábne dorene for — i hvert fald et begyndende uni-
versitet, d. 11. septbr. 1928.
Dog hermed kunde man naturligvis ikke blive
stáende. Det næste skridt blev, at Aarhus Byrád
og Universitetssamvirket i forening for sine egr.e
midler nu opforer et institut for fysik og kemi, efter
at staten (Borgbjerg) ved lov af marts 1931 har
godkendt en undervisning til medicinsk forberedel-
133