Nordens Kalender - 01.06.1932, Qupperneq 169

Det veatjyóke Redning,wœ4en
til, at de modige Mænds Anstrengelser skal kro-
nes med Held og Mandskabet blive reddet. Men
under Forsoget paa at hale Trossen stiv springer den.
Paany gaar Baaden ud, men atter mislykkes det,
og da Solen nu gaar ned, maa Bjergningen ind-
stilles for den Dag.
I Lobet af Natten skylles Masterne over Bord,
og da Daggryet kommer, ligger Vraget brækket
over i to Dele, hvor til endnu 9 Mand klamrer sig.
Med friske Kræfter stiller Claudi sig igen som
Forer, tre Gange roes Baaden paany gennem Bræn-
dingen og maa atter fyldt af Vand lande for at
oses læns. Men endelig lykkes det den fjerde Gang
at faa Forbindelse med Vraget. Men kun fire af
de overlevende har Kræfter til at komme i Baaden,
de 5 andre var i en saa udmattet Stand, at de ikke
kunde foretage sig noget, og paa Grund af Braaden,
der stod om Vraget, maa de lades tilbage. Og fra
Land blev man Öjenvidne til, hvordan de Ulykke-
lige en efter en slap sit Grep og forsvandt i Havet.
For forste Gang har man her et Strandingsbillede
for sig af den Beskaffenhed, som det jyske Red-
ningsvæsen siden gennem Slægtled kan opvise tal-
rige af, udholdende, opfyldt af Mod og Menneske-
kærlighed, sætter Kystboen sit Liv ind i Kamp mod
et voldsomt Hav for at hjælpe Strandingsfolk.
Gamle Tiders Rov og Raahed er forsvundet af
Sindet og en Slægt af uforfærdede Havboere, Mænd
og Kvinder, staar rede til at tage det Arbejde op,
som skulde kaste saa megen Ry over den vestjyske
Havbos Virksomhed i Redningsvæsenets Tjeneste.
Det var indlysende for enhver, der blot havde
nogen Kendskab til Forholdene paa Kysten, at
havde man været i Besiddelse af et Raketapparat
eller af en dertill egnet Baad, kunde disse Menne-
skeliv være blevet frelste. Kammerraad Claudi
havde allerede gennem flere Aar virket med Iver
for at faa Redningsapparater til Anvendelse ved
Strandinger skaffet til Veje paa de Steder, der var
særlig farlige for strandede Skibe. Han havde været
Ojenvidne til mange ulykkelige Forlis paa Kysten,
hvor de Skibbrudne af Mangel paa Redningsfor-
anstaltninger og Materiale fandt Doden i Bræn-
dingen.
Paa egen Bekostning rejser han allerede 1845 til
England for at faa Indtryk af det derværende Red-
ningsvæsen og samle Materiale til et Forslag, som
det er hans Agt at tilstille det kgl. Generaltold-
kammer og Kommercialkollegium. Ved sin Hjem-
komst udarbejder han et Udkast til en Organisation
af Redningsvæsenet paa Jyllands Vestkyst. Den
almindelige Interesse for Sagen er vakt, og For-
eningen til Sofartens Fremme og Frimurerlogen
lader 1846 og 1847 paa eget Initiativ de to forste
Redningsbaade bygge til Bjergningen af Skibbrudne
paa jyske Kysten. Fra Ostifterne og Norrejylland
forsamlede Provisialstænder indgives der Aaret 1846
Andragende til Regeringen om Anskaffelse af Red-
ningsmateriel til Anbringelse paa vore Kyster til
Skibbrudnes Redning. Og ved en allerhojeste Re-
solution af 9 Juni 1847 stilles der forelobig etBelob
af 5000 Rdl. til Raadighed i dette Ojemed, og samme
Aar overdrages det Kammerraad Claudi at rejse
til England dels for at foretage Indkob og dels for
yderligere at gore sig bekendt med det engelske
Redningsvæsens Organisation.
I 1849 nedsætter Regeringen en Kommission
for at lade de forskellige rejste Sporgsmaal om et
Redningsvæsen underkaste en Provelse af Sag-
kyndige, forinden man skrider til en endelig Ord-
ning af Sagen. Ogsaa i denne har Kammerraad
Claudi Sæde og sammen med ham berejser Kom-
missionen Vestkysten for at overveje, hvor og
hvordan Redningsstationen skal oprettes. Paa de
indhostede Erfaringer indgiver Kommissionen saa
i Marts 1850 et fuldstændigt detailleret Forslag til
Oprettelse af det vestjyske Redningsvæsen. Og paa
Finansloven 1850—51 og 1851—52 bevilges der
et Belob paa henholdsvis 15,000 og 10,000 Rdl.
til Sagens Gennemforelse. Og Kammerraad Chri-
stopher Bernt Claudi ansættes som Bestyrer for Red-
ningsvæsenet i Norrejylland, hvilken Stilling han be-
klæder indtil 1869, da han soger sin Afsked grundet
paa Svagelighed og fremrykket Alder. I Rednings-
væsenets Aarsberetning fra dette Aar udtaler Mi-
nisteriet i den Anledning: »Ligesom Redningsvæ-
senets Indforelse her i Landet for en stor Del skyldes
denne Mands kraftige Bestræbelser, saaledes har
han uafbrudt med stor Dygtighed og utrættelig
Nidkærhed virket i Redningsvæsenets Tjeneste, for
169