Nordens Kalender - 01.06.1932, Side 173

Det vedtjyóke Redninq.wœ.ten
C. Blache: Redningsbaaden kores til Strandingsstedet.
Det var nu klart, at al den Hjælp, der kunde
skaffes, var nodvendig, og baade Skagens og Kande-
stedernes Redningsmandskab alarmeres. Klokken
er da elleve. Man forsoger en Stund at faa For-
bindelse med Skibet ved Hjælp af Raketapparatet,
en Raket lægger ogsaa en Line over Skibets Rigning,
men Besætningen om Bord er allerede saa udmattet,
at den ikke magter at hale Trossen, der skal bære
Redningsstolen, til sig gennem den rivende Strom.
Skal Menneskene reddes, forstaar man nu, saa
maa de bjerges med Baad. Og atter kores Rednings-
baaden op langs Stranden til Luvart af Skibet,
en livsfarlig Tur, da Soen fra Brændingen skyllede
ind over Mandskab og Heste og truede med at
vælte baade Vogne og Baad, medens alt lost Materiel
skylles bort. Til sidst korer Vognen med Rednings-
baaden fast, saa Skaglerne maa kappes for at faa
Hestene bragt i Sikkerhed. Og Baadmandskabet
maa med Tove hales op i Klitterne og prisgive
Redningsbaaden til Bolgerne.
Kl. Nat naaede Kandestedernes Rednings-
baad og Mandskab Strandingsstedet efter i Mils
forfærdelig Tur for Mennesker og Heste op mod
den haarde Snestorm. Mandskabet fra Gl. Skagen,
der nu staar uden Baad, tilbyder at gaa ud, da de
mener at kende Forholdene bedst og for har været
ved Skibet. Paany kæmper Mændene en haard
Kamp for at naa ud til Sofolkene, hvis Nodraab
Stormen bærer ind mod Landet. Men Havet
kunde ikke overvindes. Da Strommen atter driver
dem til Læ af Skibet, er der ikke andet at gore,
end igen at soge Land. Da var Klokken 3 om Mor-
genen. Nu var Skagens Redningsmandskab naaet
frem til Strandingsstedet med deres Baad efter
*73