Nordens Kalender - 01.06.1932, Blaðsíða 174

Det ve.itjy.ike Redningévæéen
næsten 2 Mils Tur gennem Klitterne. Straks de
har faaet Baaden paa Stranden, gaar de ud, med den
yderste Kraft roer de over Revlerne, flere Aarer
brækkes af Soerne, der slog over Baaden, men det
lykkes dem at naa ud til Luvart for Skibet og kaste
Dræget, med de magter ikke at bringe Baaden ind
mod Skibet for den voldsomme Strom, og snart
driver ogsaa de til Læ og maa lande.
Med usvækket Iver læsser man hurtig Baaden
paa Vognen og korer afsted til det forrige Udgangs-
sted paa Stranden. Da kommer der Bud, ligesom
man er i Færd med'paany at gaa ud, at Skibet
begynder at skilles ad. Masterne, hvori de Skib-
brudne sad, var styrtet over Bord, og der var allerede
drevet Lig i Land. Ved denne Meddelelse lober
Redningsmandskabet afsted hen langs Havkanten,
vadende ud i Brændingen for at faa fat i de liv-
lose Mennesker, saa snart de naaede ind til Stranden.
Men kun en af den 8 Mands Besætning lykkedes
det at kalde tilbage til Livet.
Ogsaa Strandvagten fortjener at omtales, saa-
fremt man skal forstaa det jyske Redningsvæsens
store Arbejde for at betrygge denne farlige Hav-
kyst for de Sofarende. Hver Stormnat, naar Vinden
bærer mod Land, sendes Vagtmandskabet ud fra
de forskellige Stationer. Paa de farligste Steder af
Kysten naar disse Vagter hinanden, saaledes at
hele Kyststrækningen afpatrulieres. Nat efter Nat,
de Morke Aarstider igennem, saa snart S0 og Vind
rejser sig, strider disse Mænd sig frem over lange
Strækninger. Fra Klittoppene spejder vagtsomme,
ovede 0jne ud mod Havet for straks at melde
Stranding, om et Fartoj kommer i Havsnod.
Jeg skal skildre en Begivenhed, der giver det
skarpeste Billede af disse Forhold og viser, hvilke
Vanskeligheder der ogsaa her maa overvindes.
Den 24 Oktober 1921 brod en lignende orkanagtig
Snestorm los fra Nordost, som den der foraasagede
Briggen »Speeds» Stranding. Paa næsten samme
Sted, hvor Speed drev ind, strandede en dansk
Galease med 3 Mand om Bord. Kort efter Morkets
Frembrud kom den ind paa Revlerne, men den
vældige S0 kastede Fartojet helt op i Havstokken.
Kaptainen havde lige for Skibet stodte opmuntret
Folkene med, at det fortræffelige jyske Rednings-
væsen snart vilde være paa Pladsen, men fra Fire-
tiden om Eftermiddagen og hele den lange for-
færdelige Vinternat stod disse Mænd surret fast
til Masten, medens Soen hvert Ojeblik slog over
dem, indtil den ene vanvittig af Udmattelse og
Rædsel sprang over Bord. I Morgenlysningen
forsogte Kaptainen og den tredie af Mandskabet
at naa i Land, men Kaptainens Lig fandtes hængende
ved Skibet viklet ind i en Line, medens den tredie
Mand slæbte sig op i Klitplantagen, hvor man
fandt ham i hojeste Grad udmattet. Fire Gange
i Lobet af Natten havde Strandvagten passeret
Stedet, hvor Skibet stod, uden at bemærke det paa
Grund af Morket og Snestormen.
En Ugestid senere brod et lignende Vejr los,
men fra Nordvest, og for at danne mig et Indtryk
af Strandvagtens Forhold udbad jeg mig Tilladelse
til at folge den paa Turen til Spirbakken. Jeg skal
kortelig beskrive denne Oplevelse, der giver et
Indtryk af den jyske Vestkysts barske og vilde Hav-
vejr. Kl. 6 i Morkningen gik vi afsted fra Gl.
Skagens By, klædt som til Nordpolsfærd. Vagten
havde forsogt at faa mig fra mit Forsæt, men dels
er jeg opvokset herude paa Kysten og mente at
kende Forholdene, og dels har jeg ofte under
Vandringer haft Lejlighed til at prove mig selv.
Vi var Mænd i vor kraftigste Aalder. Men til
Tider kom Vejret mod os med en Styrke, saa vi
sad fast som i en sejg Masse uden at kunne flytte
Arme eller Ben. Havet var steget som en Storm-
flod, og sine Steder laa Havsprojtet i metertykke
Lag to til tre Hundrede Alen op i Landet som Soer,
vi nu og da maatte vade igennem.
Ikke et Sted var der en Stump af Stranden at
se, Havet kom væltende ind mod Brinken af Hav-
bakkerne med en Kraft, saa hele Styrtesoer floj
ind over os, som om vi stod i Boven paa et Skib,
skont Brinkerne kunde være 20—30 Alen hoje.
Og næsten hver S0 tog et Sandskred med. Det var
vor Opgave at holde os ude langs den yderste Rand
af Havbakkerne for at have Udkig over Havet, en
Mil skulde vi kravle fra Klint til Klint mod en Storm,
der havde en Vægt, som om vi bar en Mand paa
vor Ryg. Hvert Ojeblik kunde vi frygte at skride
ud med Sandet og styrte i Havet. Til Tider kunde
x74