Fróðskaparrit - 01.01.1995, Side 34

38
DOMKIRKERUINEN, »MÚRURIN«, IKIRKJUBØ
øst). To mangler helt, men en konsol i rui-
nens stensamling har formentlig siddet som
nummer tre.22
Østhjømemes søjlestave bærer forvit-
rede rester af smá, formentlig bladværks-
prydede, kapitæler og stár pá baser af sam-
me udformning som de ovennævnte; kon-
solleme i vesthjømeme er næsten helt bort-
forvitrede.
I alle fire vægge registreres tydelige spor
af overhvælvningen i form af skjoldbue-
formede vederlag. Af disse forefindes dog
kun de, samtidigt med væggene opmurede
og i forbandt med disse værende, rá kontu-
rer. Den endelige afretning, sandsynligvis
med en tilføjet, profileret skjoldbue, mang-
ler overalt. Heraf følger, at det pá visse
punkter volder vanskeligheder at angive
vederlagenes præcise dimensioner.
Bueme i øst og vest har - naturligt nok -
mmmets bredde, mens de i nord og syd ind-
deler væggene i en. række fag, der for de
flestes vedkommende er 3,3-3,4 m bredde;
den eneste undtagelse er 3. fag, der i nord
máler ca. 4,0 m, i syd ca. 3,9 m. Mere usik-
ker er buemes højde. I øst kan pilhøjden
máles til ca. 4,1 m mens en forsøgsmæssig
optegning af buemes radier pá langmurene
giver en pilhøjde pá ca. 3,8 m, dvs at buer-
ne har haft toppunkt i ca. kote +6,3.23 Dette
sandsynliggøres yderligere ved en sam-
menligning med det oprindelige murkrone-
niveau i ca. kote +6,5. Udover den større
bredde i 3. fag, er der flere andre uregel-
mæssigheder i skjoldbueforløbet i syd; ár-
sagen hertil kan ikke nærmere udredes pá
det forhándenværende gmndlag. Forklarin-
gen kan være, enten at hvælvet er skævt
disponeret af hensyn til vinduet, der er tmk-
ket langt mod vest i forhold til fagets midte
- forársaget af portalen østligt i samme fag
- eller eventuelt nogle murreparationer om-
kring hvælvvederlaget, der ikke længere
giver sig klart til kende.
Der kan intetsteds iagttages sikre spor,
der viser, at hvælvene har været indbyg-
gede. I bekræftende fald má vederlagene
have været afrettede til et regelmæssigt for-
løb og vel desuden, som i sakristiet, marke-
rede med en mndstav el. lign. Pá den anden
side udelukker fravær af disse spor ikke, at
hvælvene har været opført. Over konsoller
og kapitæler er murplanet tmkket lidt læn-
gere tilbage end de i forvejen tilbagetmkne
overmure, hvilket levner mere plads til ind-
bygning af de nedre dele af hvælvenes
gjordbuer og ribber.24
Indvielseskors. Alle fire vægge prydes af
indmurede, kvadratiske, ca. 40 x 40 cm
store klæberstenstavler, hvori er udskáret
indvielseskors. Det oprindelige antal var
12, to anbragt symmetrisk omkring hen-
holdsvis østgavlens vindue og vestgavlens
támbue samt fire, ligeledes regelmæssigt
indsatte i nord- og sydvæggen. Tavleme
fordeler sig pá fire typer,25 der alle er vari-
anter af samme gmndform, et ligearmet
kors indfattet i et cirkelslag. Tavleme har
tilsyneladende oprindeligt været delvis
dækkede af væggenes pudslag, sáledes at
kun cirkelslag og kors blev ladt fri;26 her-
ved opnáedes en visuel lighed med kalk-
malede indvielseskors. Af korsene er in situ
bevarede de to i øst, tre i syd samt et i vest,
mens alle i nord mangler. Pá National-
museet findes en tavle,27 yderligere en i
»Roykstovan« samt et fragment i stensam-
lingen. Tavleme má være indsat samtidig