Fróðskaparrit - 01.01.1995, Qupperneq 34

Fróðskaparrit - 01.01.1995, Qupperneq 34
38 DOMKIRKERUINEN, »MÚRURIN«, IKIRKJUBØ øst). To mangler helt, men en konsol i rui- nens stensamling har formentlig siddet som nummer tre.22 Østhjømemes søjlestave bærer forvit- rede rester af smá, formentlig bladværks- prydede, kapitæler og stár pá baser af sam- me udformning som de ovennævnte; kon- solleme i vesthjømeme er næsten helt bort- forvitrede. I alle fire vægge registreres tydelige spor af overhvælvningen i form af skjoldbue- formede vederlag. Af disse forefindes dog kun de, samtidigt med væggene opmurede og i forbandt med disse værende, rá kontu- rer. Den endelige afretning, sandsynligvis med en tilføjet, profileret skjoldbue, mang- ler overalt. Heraf følger, at det pá visse punkter volder vanskeligheder at angive vederlagenes præcise dimensioner. Bueme i øst og vest har - naturligt nok - mmmets bredde, mens de i nord og syd ind- deler væggene i en. række fag, der for de flestes vedkommende er 3,3-3,4 m bredde; den eneste undtagelse er 3. fag, der i nord máler ca. 4,0 m, i syd ca. 3,9 m. Mere usik- ker er buemes højde. I øst kan pilhøjden máles til ca. 4,1 m mens en forsøgsmæssig optegning af buemes radier pá langmurene giver en pilhøjde pá ca. 3,8 m, dvs at buer- ne har haft toppunkt i ca. kote +6,3.23 Dette sandsynliggøres yderligere ved en sam- menligning med det oprindelige murkrone- niveau i ca. kote +6,5. Udover den større bredde i 3. fag, er der flere andre uregel- mæssigheder i skjoldbueforløbet i syd; ár- sagen hertil kan ikke nærmere udredes pá det forhándenværende gmndlag. Forklarin- gen kan være, enten at hvælvet er skævt disponeret af hensyn til vinduet, der er tmk- ket langt mod vest i forhold til fagets midte - forársaget af portalen østligt i samme fag - eller eventuelt nogle murreparationer om- kring hvælvvederlaget, der ikke længere giver sig klart til kende. Der kan intetsteds iagttages sikre spor, der viser, at hvælvene har været indbyg- gede. I bekræftende fald má vederlagene have været afrettede til et regelmæssigt for- løb og vel desuden, som i sakristiet, marke- rede med en mndstav el. lign. Pá den anden side udelukker fravær af disse spor ikke, at hvælvene har været opført. Over konsoller og kapitæler er murplanet tmkket lidt læn- gere tilbage end de i forvejen tilbagetmkne overmure, hvilket levner mere plads til ind- bygning af de nedre dele af hvælvenes gjordbuer og ribber.24 Indvielseskors. Alle fire vægge prydes af indmurede, kvadratiske, ca. 40 x 40 cm store klæberstenstavler, hvori er udskáret indvielseskors. Det oprindelige antal var 12, to anbragt symmetrisk omkring hen- holdsvis østgavlens vindue og vestgavlens támbue samt fire, ligeledes regelmæssigt indsatte i nord- og sydvæggen. Tavleme fordeler sig pá fire typer,25 der alle er vari- anter af samme gmndform, et ligearmet kors indfattet i et cirkelslag. Tavleme har tilsyneladende oprindeligt været delvis dækkede af væggenes pudslag, sáledes at kun cirkelslag og kors blev ladt fri;26 her- ved opnáedes en visuel lighed med kalk- malede indvielseskors. Af korsene er in situ bevarede de to i øst, tre i syd samt et i vest, mens alle i nord mangler. Pá National- museet findes en tavle,27 yderligere en i »Roykstovan« samt et fragment i stensam- lingen. Tavleme má være indsat samtidig
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128

x

Fróðskaparrit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.