Føroya kunngerðasavn A og B - 23.12.1987, Blaðsíða 99

rentu frá tí, at skattaárið, sum kravið er
galdandi fyri, gekk út.
2. stk. Somu skyldu til at gjalda aftaná
tann ov lítið goldna skattin møguliga við
rentu eins og nevnt er i 1. stk., hevur hvør
tann, sum upplýst verður um, at hann ikki
hevur verið skattaður av allari inntøku síni,
uttan at hann tó hevur gjørt nakað til sakar,
sum revsing er løgd við. Verður málið ikki
við samtykki líkningarráðsins avgjørt við
semju, leggja dómstólarnir á, hvussu stóra
skattaupphædd hann skal gjalda aftaná. Tá
ið renta av eftirkravinum verður roknað,
verður hon bert roknað av sjálvum eftir-
gjaldinum og ikki av eykagjaldinum, sum
verður lagt afturat eftir § 106.
3. stk. Skattaupphæddin eftir hesari grein
fellur til gjaldingar tann 1. í mánaðinum
aftaná, at rokning er send av gjaldstovuni,
og hevur skattgjaldari gjaldsfreist til 20. í
mánaðinum, og verður kravt sambært regl-
unum í § 76, 1. og 2. stk. Skattgjaldið og
eykagjaldið ber til at innheinta við panting
smb. § 135, 3. stk., og fyri henda skatt gildir
sami forgongurættur í deyðs- og trota-
búgvum sum fyri annan skatt«.
58. § 147 verður orðað soljóðandi:
»1. stk. Kemur í ljósmála, aftaná at skatt-
gjaldari er deyður, at hann hevur goldið ov
lítlan inntøkuskatt, áliggur tað búnum ella
arvingunum at gjalda tann írestandi skattin.
2. stk. Hevur tann deyði framt brot á
reglurnar í § 139, uttan at revsing er løgd
við, áðrenn andlátið, áliggur tað búnum ella
arvingunum at gjalda ein eykaskatt svarandi
til skattin av tí ikki uppgivnu inntøkuni.
3. stk. Er revsing fyri misbrot, sum nevnt í
2. stk., ikki framd áðrenn andlátið, verður í
staðin álagdur ein eykaskattur samsvarandi
reglunum í 2. stk. Er einans talan um sekt,
kann eykaskatturin tó ikki fara upp um
sektarpeningin.
4. stk. Er revsing fyri misbrot, sum til-
skilað í 2. stk. partvís framd áðrenn and-
látið, verður eykaskatturin minkaður lut-
falsliga. Er einans talan um sekt, kann
eykaskatturin íroknað goldnan sektarpening
tillæg af renter 12% p. a. fra udgangen af det
skatteár, som kravet vedrører.
Stk. 2. Samme forpligtelse til at efterbetale
den for lidt erlagte skat eventuelt med renter
som anført i stk. 1, páhviler enhver, om
hvem det oplyses, at han, uden at have gjort
sig skyldig i et strafbart forhold, ikke har
været beskattet af sin fulde indkomst. Stør-
relsen af det skattebeløb, der skal efter-
betales, bliver, forsávidt sagen ikke med
ligningsrádets samtykke afgøres i minde-
lighed, at fastsætte ved domstolene. Ved
beregningen af renter af efterkravet vil der
være at bortse fra eventuelt tillæg til dette i
medfør af § 106.
Stk. 3. Skattebeløbet efter nærværende
paragraf forfalder til betaling den 1. i
máneden efter, at kravet er udsendt fra
skattemyndighederne. Den skattepligtige har
betalingsfrist til den 20. i máneden, og
skattebeløbet opkræves ifølge bestemmel-
serne i § 76, stk. 1 og 2. Skattebeløbet samt
efterbetalingsbeløbet kan inddrives ved ud-
pantning, jfr. § 135, stk. 3, og der haves
samme fortrinsret for beløbet i dødsboer og
konkursboer, som for skatter«.
58. § 147 affattes sáledes:
»Har en person, der er afgáet ved døden,
betalt for lidt i skat, páhviler det hans
dødsbo eller arvinger at betale det skyldige
beløb.
Stk. 2. Har afdøde overtrádt § 139, uden
at der forinden dødsfaldet er fastsat nogen
straf for forholdet, páhviler der tillige
dødsboet eller arvingerne en tillægsskat
svarende til skatten af den udeholdte ind-
tægt eller formue.
Stk. 3. Er en straf for et forhold, der er
nævnt i stk. 2, ikke fuldbyrdet ved den
págældendes død, fastsættes der i stedet for
straffen en tillægsskat efter reglerne i stk. 2.
Er der alene tale om bødestraf, kan tillægs-
skatten dog ikke overstige det fastsatte
bødebeløb.
Stk. 4. Er en straf for et forhold, der er
nævnt i stk. 2, delvis fuldbyrdet ved den
págælđendes død, nedsættes tillægsskatten
forholdsmæssigt. Er der alene tale om
bødestraf, má tillægsskatten sammenlagt
115