Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1862, Qupperneq 30

Skírnir - 01.01.1862, Qupperneq 30
30 FRÉTTIR. itftlífl. fyrir ekki, þó sagt væri, aí) ríki páfanna væri ekki fremr gu&leg gjöf, en hvert annab ríki, og ab ríki Krists væri ekki af þessum heimi, heldr á himnum, en ekki vib ána Tiber, og páfans ríki væri og heffii verib , sem hvert annab veraldarríki, breytíngum tím- ans undirorpib, en gæti ekki varab ab eilífu. Hitt varb þó ekki varib, ab páfiun hefbi orbib hart út undan í skiptum hib fyrra ár, og ab abfarir Sardinínga voru þúngar búsifjar, en þeir unnu þar ab einíngu ættjarbar sinnar, og naubsyn braut lög eins og hagr þeirra þá stób. — þannig brotna bobar þjóbhreifínganna i Ítalíu á þessum Pétrssteini í Róm. Veraldarvald páfa hefir nú stabib yfir 1000 ár, síban Pippin, fabir Karlamagnúss keisara, fékk honum fyrst lönd, svo ríki páfans má fremr heita Pippíns en Pétrs erfb. Ein- íngu ítaliu er því mikil tvisýna búin frá Róm, án Róms er hætt vib, ab ríkib verbi ekki langvinnt. þab hefir vakab í orbi, ab hóta meb, ab ganga úr trúarlögum páfamanna. En Ítalíu konúngr og stjórn hans hefir þó ávallt varnab þessa , og eptir þjóblund og ment- un Itala er og tvísýnt, hvernig því mundi af reiba. A hinn bóginn er Austrríki, og vofir yfir meb her sinn. Hinn frægi virkis ferhyrníngr, sem kallabr er, í Mantua og Verona, er kallabr ósigrandi. þar hafa Austrríkismenn mikinn her, til ab koma Itölum í opna skjöldu þegar minnst varir. þannig er Italíukonúngr í úlfakreppu á bábar hlibar: ef hann ekki lætr allt ab orbum Frakka- keisara, þá er óttinn vís á bábar hendr. Englendíngar hafa í öllu þessu máli sýnt ítölum sanna vináttu, siban ab stríbinu létti af. J>ó leikr mönnum grunr á, hvort lof þab, sem nú hljómar á Eng- landi um ítali og þjóberni þeirra, hafi ekki tvenuar rætr, og sé ab nokkru leyti runnib af kappi þvi og tortrygb, sem er milli Eng- lendinga og Frakka. Englendíngum var í fyrstu óljúft, er Napóleon byrjabi stríbib á Ítalíu, og grunabi ab þar mundi fleira undir búa, og óttubust, ab Frakkar fengi fastan fót í Mibjarbarhafi. Nú vilja þeir allshugar fegnir, ab Italir, sem réttvíst er, rábi sjálfir högum sinum og munum , ab Frakkaher fari úr Róm , og fari svo um páfa og Franz konúng sem aubnan vill, og ab Austrrikiskeisari leggi nibr völdin í Venedig. Til þessa vilja þó Englendíngar ekki hefja stríb , né kosta til þess peningum, en í orbi og hug sýna þeir ítölum alla hjálp, og vegr þab mikib í metum i, þar sem svo mikil
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.