Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1875, Qupperneq 125

Skírnir - 01.01.1875, Qupperneq 125
NOREGUR. 125 þykkt til nýrra járnbrauta (t. d. frá Stafangri til Eikindasunds og- fleiri bráuta e8a brautalengingar), og til láunahækkunar em- bættismanna, þó hún yrði nokkuð minni enn stjórnin hafbi farib fram á. Stórþingib fjellst og á nýmælin um að rábherrarnir skyldu taka þátt í umræbunum á þinginu, en þau vildi konungur eigi enn stabfesta; en hann getur þrisvar synjab stabfestingar á lögum, og hjer ætlar hann ab halda í gegn sem lengst. — Nefnd var sett ab búa til uppástungu um fullkomib járnbrautanet yfir allt land, og var hún lögb fram á enu næsta þingi, sem sett var í vetur 2. febr. Stórþingib hefur nú rábib, ab á 10—15 árum skuli mega verja 31 millíón spesía t.il nýrra járnbrauta’ Af tveimur enum helztu verbur önnur lögb frá Drammen til Eikindasunds, en hin til Björgvinar. Utgjöld ríkisins eru reiknub á 7,100,000 spesía, eba 600,000 meira en tekjurnar, og skal þab jafna úr varasjóbi. Ymsar uppástungur komu fram á þing- inu um útfærslu kjörrjettar, en þær urbu allar felldar eptír langan og harban bardaga. Mebal annara framlaga af þingsins hálfu má nefna 80,000 króna til ab rannsaka hafib milli Noregs, Færeyja íslands og Jan Mayen. Eptir uppástungu stjórnarinnnar gekk þingib ab því ab breyta mynt rikisins og peniugareikningi eptir því sem Dönum og Svíum hafbi komib saman um, eba leggja gull til grundvallar og telja í krónum og aurum. Einnig ijellst þab á ab taka meter-mál Frakka á þann hátt, sem Svíar höfbu rábib. 28. sept. voru 250 ár libin frá því, ab Kristján fjórbi gaf Kristjaníu nafnib. þenna dag gerbu borgarbúar ab hátíb meb ýmsu móti, er borgarrábib hjet 12,000 spesíum til minnisvarba eptir Kristján fjórba. J>ar sem vjer í þetta skipti verbum ab hleypa því fram hjá oss, ab segja dæmi af enu'm miklu framförum og þjóbþrifnabi frænda vorra í Noregi, þá er þab nokkur bót í máli, ab íslend- ingar eru farnir ab sækja aptur kynningu vib þá, svo ab mörg- um er nú orbib kunnugra enn ábur um dug og atfylgi Norb- manna í öllum framkvæmdum. J>ab sem landib brestur ab gæb- um og aubi vib önnur lönd, t. d. Danmörk, bæta Norbmenn upp meb dug sínum og framtakssemi. Skírnir hefur opt minnst á, hvernig þeir skara fram úr öbrum ab farmennsku og sjósókn, og
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.