Ný félagsrit - 01.01.1853, Side 112
112
DM GODORD.
V í k í n g r hefir rnafcur heitiíi í Fjöríium um seinni hluta
áttundu aldar og veriö kalla&ur Skáneyjarskelmir,
líklega af því hann hefir einhvern tíma gert mikib her-
virki á Skáni. Son Víkíngs var Vé mundr hinn gamli,
en ddttir Vélaug, er Björn buna átti, hersir í Sogni,
sem svo margar höf&íngjaættir á Islandi eru frá komnar;
en synir V&mundar eru aptur taldir fjórir. Nefnum vór
fyrst Ber&lu-Kára, mikinn höföíngja, er svo var kallaöur
af því hann bj<5 í Berblu í Brimángri, stórri ey í nyrbri
Fjörbum; hans dóttir (ef ei lieldur systir) var Salbjörg,
er Kveldúlfr átti, en synir Olvir hnúfa skáld og
Eyvindr lambi, sem fyrr var getið, afi Eyvindar
skáldaspillls, er eignabist hib mikla hersdæmi á Háloga-
landi og júk þar ætt sína. Annar son Vémundar var
Vébormr hersir, er stökk til Jamtalands meb Húlm-
fa s t i syni sínum undan ofríki Haraldar konúngs. Hinn
þriöji var Skjöldúlfr, er til Islands fúr og nam land
í Jökuldai fyrir austan, þá víst mjög gamall; hverir frá
þorsteini syni hans voru komnir veit eg ei, en S i g -
ríbi dúttur hans átti Össur, son Brynjúlfs gamla, er ein
hin mesta höfbíngjaætt í Múlaþíngi var frá komin*).
*) HTaSan úr Noregi J)orgeirr Vestarsson, fabir Jieirra bræíira
Herjólfs, Ævars og Rryujólfs, er einua mestir lami-
námsmenn voru í Múlaþíngi, hafl verií), er hvergi sagt; heflr
hann eflaust verib hersborinn og sýnist sumt benda til, aft hann
hafl verib þrænikur, en þó er þafe mjög óvíst. , Ætt Brynjólfs
gamla er í Landnámu ei talin lengra nibur enn svo í beinan
karllegg: Brynjóifr, Össur, Spak-Bersi, Hólmsteinn,
Órækja, Hólmsteinn, allir í Fljótsdal — og veríla menn
ab rá%a af samanhenginu ef menn vilja fara lengra. Má og
hér gera þaí) meb talsverbri vissu, því þa% getur ei verib
efunarmál, abHallrÓrækjuson, sem Ari fróíii hafbi fregnir