Ný félagsrit - 01.01.1853, Side 134
134
UM GODORD
komu, sögbust heldur vilja berjast til landa, er abrir
höfbu á&ur numib, enn hafa sjálfir fyrir því, aí> helga
sör þau afe fornum sif>. þessi ai>fer& mátti heita sannur
jarlskapur, og er þaf) eptirtektaverit, ai> oriii) jarl merkir
heldur ei í uppruna sínum annai enn beinlínis hermann
eia ofstopamann, og er þai, eins og Páll Vídalin helt,
komii af erl og ai erla, ai hafa mikinn starfa og
umbrot. í þessari upprunalegu merkíngu orisins kemur
þai enn fyrir á nokkrum stöium í Eddukvæiunum, og
hve samgróin hugmyndin um hernai æ hefir verii vii
hugmyndina um jarl, sezt meial annars bezt á hinni
ágætu vísu Viga-Glúms, er hann vari ai láta þverár-
land; hann kvai er hann reii af stai og leit aptur til
bæjarins:
Rudda ek sem jarlar,
ori lek á því forium,
mei veirstöfum Viiris
vandar mir til landa;
nú hefk Valþögnis vegna
varrarskíis um síiir
breiia jöri mei börium
b e n d i s mer úr hendi.
Her er allt prýiilega oriai og mjög samkvæmt hvai
öiru, því í fyrra vísuhelmíngi segist Glúmr hafa haft
jarls aiferi á því ai koma undir sig jöriinni, og í
seinna helmíngnum kennir hann sig enn hermanns
kenníngu og kallar sig „valkyrju-skíisbenUir“ eia „skjald-
,bendir.“ Sannar þetta mjög hvert álit fornmanna eigin-
lega var á jörlum, ai þeir væri göfugir hermenn, sem
fylgdu konúngum eia fornum hersum, sem ver höldum