Ný félagsrit - 01.01.1853, Side 139
UM GODORD.
139
óteljandi abrar í kvæbum höfu&skáldanna: í orfeunuin
gumna sættir, herstefnandi og vöríir véstalls
er fólginn allur réttur og allar skyldur hinna upprunalega
fornkonúnga. Gefur hiíb fyrsta or&atiltæki til kynna rétt
þeirra aí> rá&a lögum rneSal manna, allt í nafni gobanna,
og svo hefir þaö vcrib, a& hinir elztu kontíngar, hersar
og gobar hafi einir haft rétt til ab helga þíng, nefna
menn í dtím og segja menn tírsekt; hve gamalt þetta sé
sézt enn vel á Atlamálum, því þar bríxlar Gubrtín Atla
um aö hann hafi æ verib kjarklaus í þíngstíknum, „er
kontíngi sæmbi-t“, en um þau Sigurb segir htín á þeim
stab, sem vér ábur höfum nefnt, „vágum úr sktígi
þanns vildum sýknan, settum þann sælan, er sér
né átti-b“, þ. e. þau sögbu sktígarmenn tír sekt og gáfu
þeim aub fjár, sem konúngar höfbu rétt til, þtí hún þar
hrtísi sér af, ab allt hafi verib gert meb ofbeldi. í hinni
annarri kenníngunni liggur réttur sá, sem konúngar höfbu
til ab bjóba út leibángri, og finna menn sízt nokkub, sem
til þess svari hjá gobunum á Islandi, nema ef menn vilja
telja rétt þeirra til ab bjtíba þíngmönnum sínuin til fylgdar
vib sig; en þab mun nú líka reyndar vera undirrtítin til
leibángurs útbobs konúnganna, og leiddi þab beinlínis af
kríngumstæbunum, ab Norbmenn þeir, sem til íslands ftíru,
urbu ab taka upp eldri og upprunalegri háttu í hinu nýja
landi, heldurenn þá voru orbnir algengir í Noregi, er þeir
ftíru þaban, þtí öllum þá enn yrbi ab vera hib eldra
mjög svo kunnugt. í hinni þribju kontíngskenníngu liggur,
eins og vér ábur höfum sagt, skylda kontínganna ab vera
forstöbumenn fyrir bltítum og hofgóbar; má í þessu tilliti
heita ab þeir séu mebalgöngumenn milli goba og manna
á þann hátt, ab þeir hér bera bænarorb manna til gob-
anna, þar sem þeir, ab því leiti sem þeir eru dtímarar