Ný félagsrit - 01.01.1853, Side 167
UM VATISSVEITINGAR.
167
auki eru sjaldan nota&ar til áburbar — en reýnslan
hefir sannfært mig um a& drýgja eba auka má
áburbinn me&, á þeirri jör& sem vatna& er yfir og
har&lend er — og eru þær þessar: þurt hrossata&
úr haga, gor, mdmold, rofa- og disja-mold, aska,
sina, mo& og mosi og fl. þvílíkt*); flestallar þessar
tegundir hefi eg hagnýtt, biandaö þeim saman, og
láti& þær gerast, hafa þær þá reynzt mer kröptugur
ábur&ur me& vatnsveitíngu, því vatni& leysir sundur
þenna ábur&, eins og hvern annan, og færir hann
ofaní rútina, annars lægi hann allur ofan jar&ar,
har&na&i þar, og olli því a& sú jör& yr&i illsláandi,
en þessa gætir ekki ef veitt er á hana vatni.
Einnig má drýgja færikvíjaábur&, því nær a&
helmíngi me& vatnsveitíngum me& svipa&ri a&fer&
eins og hér er lýst á undan a& hafa meigi vi& nýja
kúamykju.
4. Me& nytsemi vatnsveitínga má einnig telja, a& þær
*) Eg hefl láti& safna þessum ábur&artegundum í húskofa. er liggur
a& bæjarbaki útfrá stafni eldhússins, en haga& svo til, a& hann
sé jafnframt ná&ahús handa hemilisfólki; eru því dyr frá eld-
húsi inná pall, sem er í kofanum, handa fólkin a& gánga
um á ná&abekk , og í gegnum stafri eldhúsins er eiunig renn-
nstokkur úr trje, er liggur inní kofan undir loptinu. I
gegnum rennustokk þenna er helt ölln er tilfellst í eldhúsi,
þvottaskólpi, þvagi og ö&rum óþverra, sem rennur út á
milli ábur&artegundanna, sem eg gat um, bleytir þær upp og
kemur gángi í þær. lítidyr eru á kofanum, gegnnm þær er
moka& út úr honum, jafnó&um og hann fyllist, í ni&urgrafna
tópt, hellulag&a, sem útifyrir honum er; sí&an er þetta mauk
flutt í laupum e&a hjólsle&um út á völlinn, og er bezt ab nota
til þess vortímann í gróanda, brei&a strax í þykka ru&slu og
hleypa sí&an vatni yflr, me& hverju þa& er fært út, unz þab er
þynnt út í þunna brei&slu. *