Réttur


Réttur - 01.01.1957, Qupperneq 110

Réttur - 01.01.1957, Qupperneq 110
110 RÉTTDR Eins og nú standa sakir er ný heimsstyrjöld mesti voðinn, sem yfir mannkyninu vofir. Það verður að horfast í augu við þá stað- reynd, að á þessum hnetti verður tvíbýli auðvalds og sósíalisma enn um langt skeið. Þess vegna er varðveizla friðarins brýnasta verkefnið nú. Það er erfitt að hugsa sér, að friður standi til lengd- ar, nema báðar fylkingar komi sér saman um hvernig þær eiga að haga tvíbýlinu og gangist undir þær reglur og skuldbindingar, sem nauðsynlegar eru til þess að gera sambúðina mögulega og bærilega meðan ekki verður hjá henni komizt. Kalda stríðið getur ekki orðið varanlegt ástand, heldur er það undirbúningur undir styrjöld með vopnum. Bezta ráðið til þess að halda friði er að binda endi á kalda stríðið, leysa upp öll hernaðarbandalög, stór- veldin falli frá því að hafa herstöðvar í öðrum löndum og skuldbindi sig til að hlutast ekki til um málefni annarra þjóða. En hér þarf að koma til gagnkvæmt samkomulag og virðing fyrir leikreglum. Annar aðilinn getur ekki bundið hendur sínar en gefið hinum frjálsar hendur. Slík afstaða af hálfu hins sósíal- iska heims mundi auka stríðshættuna meira en allt annað. Jafn- vel þau borgarablöð Vesturevrópu, sem vilja að friður haldist, gátu ekki orða bundizt um það, að ef Rússar hefðu leyft fasist- um að taka völdin í Ungverjalandi, hefði það getað orðið „sá neisti, er kveikt hefði bál þriðju heimsstyrjaldarinnar". Ég ræði hér ekki um hatursáróður andstæðinganna. En rök- semdir sumra vina okkar gegn íhlutun Sovéthersins virðast stund- um harla lítt hugsaðar. Það hefur verið sagt, að ekki skipti máli hverjir hafi verið murkaðir niður, ekki væri það nein huggun þótt þeir væru gagnbyltingarmenn. Rétt eins og deilan standi um það hverjir séu með manndrápum og hverjir á móti! Sömu „rök- semdir" hefði mátt færa fram gegn innrás Rauða hersins í Þýzka- land, þegar hann gersigraði hersveitir Hitlers. Ekki var það nein huggun að það voru hermenn nazista, sem drepnir voru. En á samanburðinum má sjá hvers virði röksemdafærslan er. Þegar um atburðina í Ungverjalandi er að ræða, er furðulegt að heyra
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168

x

Réttur

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Réttur
https://timarit.is/publication/319

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.