Eimreiðin


Eimreiðin - 01.07.1951, Qupperneq 93

Eimreiðin - 01.07.1951, Qupperneq 93
eimreiðin MÁTTUR MANNSANDANS 205 í’eir kenndu, að máttug skapgerð verði að grundvallast á lifandi kletti ákveðinna lögmála. Slík einstaklings-skapgerð á sér engin takmörk, heldur er hún óslitin, áframhaldandi einingar-þróun. Slík skapgerð lifir þaim, sem henni er gæddur og skilur eftir tnerki sín á liafi tímans og sjálfrar eilífðarinnar. Þessir fornu trúarleiðtogar Hindúa kmmu þann leyndardóm að stjórna huga 8jálfs sín og annarra. Þeir notuðu dásvefn við lækningu á lömun °g slagaveiki, þó að mest læknuðu þeir, eins og afkomendur þeirra enn í dag, með heinum áhrifum án svæfingar. Eins og fyrr á tímum dáleiða kunnáttumenn nútímans sjálfa gig og hafa í dásvefninum áhrif á djúpvitund þeirra, sem þeir eru í sambandi við. Þeim blása þeir í brjóst liverri þeirri hug- iuynd, sem þeim finnst gagnlegast að móta. Sumir þeirra eru ^jög máttugir, og þeir starfa um allar áttir heims og vita vel, að sálförum verða engin takmörk sett. Mjög fáir menn á Eng- iandi þekkja máttarlindir dáleiðslunnar og kunna með þær að iara. En þessir fáu eru sumir meistarar á mannshugann og geta Rotað sér dáleiðsluna bæði í svefni og vöku, svo að furðu gegnir. í*að er ákaflega vafasamt, að þeir, sem hugsa mest, það er að segja þeir, sem láta flestar hugsanir fara um huga sér með fullri ineðvitund, afkasti mestri hugarstarfsemi. Dulvís maður dregur líkingu af trénu og bendir á, að það vaxi meðan vér sofum. Á ®ama hátt fari um nýja hugsjón, er gróðursett sé í liuga þess manns, sem kann að hugsa. Hugsjónin vex og tekur þroska, þegar Eann gefur henni minnstan gaum. Mynd í lieila vorum og liuga er ekki eins og áletrun á marmarahellu, lieldur er hún greipt í Efandi vef, sem er aðsetur skapandi starfsemi. Eins og stafir, setn skornir eru í börk lifandi trés, vaxa og stækka um leið og tréð vex frá ári til árs, þannig þroskast hugmyndir þær, sem *nótazt hafa í vitund vorri, og taka á sig ný og fullkomnari form um leið og liugsun vor þroskast. Jógarnir, vitringar Austurlanda, Segja að snilligáfan sé ekki árangur af áreynslu meðvitundar vorrar, lieldur stafi liún af liugvitssamlegri einbeitingu undirvit- undar vorrar. Starfið er unnið í djúpum liugans og birtist svo sern fullmótuð atliöfn á yfirborði lians eða í meðvitund vorri. rök hníga að því, að í hverjum manni, sem dáleiddur er, 8®ti tvenns konar vitundar, svo sem kemur meðal aimars fram i þeim miklu breytingum, sem verða á minni lians. Fyrirbrigðið
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144

x

Eimreiðin

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Eimreiðin
https://timarit.is/publication/229

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.