Saga - 1970, Page 86

84
HILMAR FINSEN
iaar ere skredne saa langt fremad, at der er en Mulighed
for at de kunne tilendebringes allerede nu, eller at i hvert
Fald betydelige forelöbige Resultater ere vundne, hvoi-paa
der kan bygges videre, og det forekommer mig derfor
ogsaa, at jeg skylder Leunings Minde, ikke blot officielt,
som jeg har gjort i min underdanigste Indberetning til
Ministeriet, men ogsaa ved en privat Henvendelse til Deres
Excellence at gjöre Rede for min Deltagelse i Sagens
Behandling.
Den Forsonlighed og Lyst til Overenskomst, som Al-
thinget denne Gang har viist, har overrasket Alle her i
Landet, man tör vel næsten sige Aithingsmændene selv-
Efter den Maade, hvorpaa Thinget optraadte i Somnier
inden de mundlige Forhandlinger om Forfatningen be-
gyndte, efter Komiteens Sammensætning3, og hvad mar
kjendte til dennes Forhandlinger samt endelig efter Ko-
miteebetænkningen nærede jeg ved Forhandlingernes Be-
gyndelse kun meget lidt Haab om et heldigt Resultat,
og denne Opfattelse deltes af Alle hersteds. Althingets
Præsident Jon Sigurdsson, der, som Deres Exellence be-
kjendt, i mange Aar har været Leder af den separatistiske
Opposition her i Landet, men forövrigt er en i alle Hen-
seender hæderlig Karakter, havde formentligen denganí?
endnu ikke taget sin Beslutning om hvorledes han viHe
stille sig til Sagen, eller havde ialfald ikke ladet Nogen
som helst ane dette, endsige givet Partiet Parolen; men
i de sidste Dage inden Komiteebetænkningens Underskriff
blev — vistnok efter hans Tilskyndelse — Finansspörgs-
maalet trukket med ind under Samme og Majoriteten 0
mod 2) foreslog, at Althinget skulle opstille Forögelsen
det faste Aarstillæg fra den Danske Statskasse som Be'
tingelse for Forfatningslovens Emanation. Ved Siden her'
af var den gamle separatistiske Paastand om Islands Uaf'
hængighed (Personal-Union med Ðanmark) skjult undef
Komiteens Indstilling ved Udkastets § 3 om at udelade
Bestemmelsen om de fælles Anliggender; og Paastandea