Saga - 1970, Side 88

86
HILMAR FINSEN
eller Islænderne ville regne mig pei*sonlig dette til Last,
men fordi jeg i saa Fald ikke vil være istand til — fra
Regeringens Synspunkt — at gjöre Fyldest i mit nuvæ-
rende Embede, thi Hovedbetingelsen herfor er, at Stiftamt-
manden nyder Regeringens Tillid, eller i alfald at Be-
folkningen antager dette. — Men det forekommer mig paa
den anden Side, at den ovennævnte Erklæring — om det
end maatte findes, at jeg ved den har overskredet min
Kompetence, hvad jeg vistnok baade da jeg afgav den
var og endnu er overbeviist om at jeg ikke har gjort,
medens jeg skal gjentage, at jeg villigen anerkjender, at
Dommen herom ikke tilkommer mig, men Deres Excellence
— ikke har gjort nogensomhelst Skade, men tvertimod
under enhver Forudsætning megen Gavn ved at bringe
Forfatningsforhandlingeme ind i et nyt Spor, som kan
före til Maalet, selv om dette ikke naaes denne Gang; —-
derfor lægger denne Erklæring ikke nogensomhelst Hind-
ring i Veien for, at Deres Excellence vil kunne fraraade
Udkastet i dets Helhed, hvis nogen af Althingets enkelte
Ændringer maatte findes uantagelig, og tör jeg antage,
at jeg under Forhandlingeme tilstrækkelig klart har freiri'
hævet dette. —
Naar nu det Spörgsmaal opkastes: kan det ventes, at
Udkastet ved en ny Forelæggelse for Althinget vil blive
bedre og mere antageligt, end det nu foreligger, — troei'
jeg ikke, at der er nogetsomhelst Haab herom. Maaskee
ville enkelte Smaamangler kunne ventes rettede, men ved
Siden deraf er det meget tvivlsomt, om ikke Thinget senere
vil söge at tage adskillige af de Indrömmelser tilbage,
som det iaar har gjort ved væsenlige Punkter; thi Althing'
ets Stemning vil efter min Overbevisning aldrig kunne
ventes at blive mere imödekommende, end den var det 1
Sommer ved Forhandlingemes Slutning, og navnlig ved
Afstemningen i denne Sag. — Vistnok vil man med Föie
kunne sige, at saa bliver det Althingets egen Skyld, at en