Saga - 1970, Side 95

FIMM BHÉF
93
til Lov föie endnu en Betragtning, den nemlig, at Ud-
kastet nu har til Grundvold en fuldkommen fri Overens-
lvonist fra Althingets Side, men at det, hvis det end maatte
iykkes at faae enkelte Forandringer til det Bedre vedtagne
1 ^et af et senere Althing, dog neppe vil kunne undgaaes,
at den da vil give Saadant Udseendet af at være Fölgen
et Tryk, övet paa Althinget. —
Jeg troer ikke, at en velvilligere Udövelse af Bevillings-
^yndigheden fra Rigsdagens Side vil faae nogen væsenlig
adflydelse paa næste Althings Holdning; thi igrunden er
^et 'kke Rigsdagen, at man har Mistro til, men det er til,
lvad niand kalder, „Rigsdagens Ministre“ (et Udtryk, som
Gudmundsson meget hyppigt og stærkt urgerede i et
mundlige Foredrag, men som nu ikke findes i Al-
nngstidenden, uden forsaavidt, at det seer ud til, at jeg
*f'ien nogensomhelst Anledning har reprimanderet ham
erfor); man antager, at Rigsdagen ikke vilde nægte Island
°Set, naar blot Ministrene vilde stille og fastholde de
^0rnödne Forlangender i saa Henseende. Det er en Fölge
det lidt Samkvem, som Islænderae i Aarhundreder har
avt med den övrige civiliserede Verden, at Mistroiskheden
ei et gjennemgaaende Træk hos dem. Og den samme
angel paa Tillid, som man har til Ministrene, har man
°g til disses Talsmænd paa Althinget, navnlig den Konge-
g® Kommissarius; og den Undtagelse, Thinget iaar har
g'loU med mig, maae fortrinsvis tilskrives min Islandske
stamning i Forbindelse med den Indflydelse hos Rege-
gen man har tiltroet mig, idet man i höi Grad har over-
hvi-6^ ^etyc^ningen lieraf i begge Henseender; man víl,
0 s. -leg oftere skulde blive Kongelig Kommissarius —
leg end maatte optræde aldeles uforandret paa samme
c ade som iaar — enten betragte mig som en Frafalden
0 r Soni den, der ingen Indflydelse har hos Regeringen,
p 1 begge Tilfælde vise mig samme Mistillid som mine
01 gængere, hvis Stilling enten har været den, at man til-