Saga - 1970, Page 256

254
MAGNOS már lárusson
I note 61, s. 22, má jeg- tilslutte mig Sigrid Marie
Christies opfattelese af forkortelsestegnet i IHS-mono-
grammet og viser da til samme benyttelse af bue med
vandret linie til hver side i manuskripter.
Höfðaletur er et særligt speciale, hvor man ofte má
benytte alle mulige tricks for at kunne tyde inskriptionen,
sá det falder uden for afhandlingens ramme, skont præses
præsenterer fænomenet meget sensibelt.
Præses benytter Húsdrápa ganske elegant for at glide
over fra hedendom til katolsk tid.
Og da er vi kommet til panelresterne fra Möðrufell. Her
er det vanskeligt at finde frem til en eksakt kronologi, da
jævnforelsesmaterialet er sá lille og da særlig træskurd.
Det er næppe rimeligt at regne med en stilretardering ved
det tidspunkt. Aage Roussels mening om skálemes side-
vægges hojde vil sandsynligvis vise sig engang i frem-
tiden at være noget beskeden. Derimod vil jeg pápege
note 29, s. 27, og understrege ganske stærkt, at i Möðru-
fell stod en gárdkirke, som blev betjent af præsten pá
Grund, nár kirkeejeren onskede det. Og da overleverings-
forholdene i Eyjafjörður har været overmáde gode, jfr. f-
eks. Laufás og Hrafnagil, er det sandsynligvis levningerne
af en stavkirke fra sluttet af 1000-tallet ca., som vi her har
for os, jfr. fig. 35—8.
En omhyggelig opmáling af de enkelte planlcestykkei'
viser analogi med enkelte norske stavkirkerester, dvs. en
meget lille afsmalning af bredden af de enkelte stykker,
som virker stabiliserende, nár de drives sammen i ramme-
I sin tid da jeg sad som 3. mand i bedommelseskommi-
teen over dr. Selma Jónsdóttirs. afhandling var jeg enig
med præsidenten dr. Kristján Eldjárn, at dommedags-
billedet mátte have haft sin plads pá Hólar-domkirkes vest-
gavl, for málene passer meget godt. Og jeg má rose præses
for den udmærkede fremstilling af Flatatunga Problems
i Acta Archaeologica. Jeg pápegede overfor dr. Selma,
man vel kunne tænke sig andre veje for den byzantinske