Saga - 1970, Síða 257

ANDMÆLI VIÐ DOKTORSVÖRN
255
dommedag end direkte fra Italien. Dette affodte en lille
fantasi, som jeg kaldte: „On the so called „Armenian"
bishops“. Desuden havde jeg nogen kendskab til svensk
°S gotlandsk materiale og længere sydover, sá jeg folte
ikke tilfreds, jfr. præses note 46 i Acta. Det er
n®esten utænkbart, at dommedagen ikke har været poly-
men det er ikke lykkedes endnu at finde et eneste
farvespor, jfr. note 47 i Acta. I Flatatunga var der ganske
Vist kirke under middelalderen, men den har næppe haft
en bredde af ca. 8.5 m. Desuden er den forsvundet længe
for refonnationen. Men báde Flatatunga og Bjarnastaða-
hlíð var blandt bispens uhyre mensalgods. Hólar-domkirke
blev genopbygget i sluttet af 1200-tallet, blæste omkuld
1393 og igen 1624. Da det var landejerens pligt at forsyne
iejlænding med tommer til vedligeholdelse af bygninger,
er det ikke utænkbart, at bispen har brugt gamle planker
fra domkirken for at fyldestgore lovens bestemmelser, men
het er ikke lykkedes mig at finde noget i arkiverne, som
le& kan stotte mig til.
En bemærkning, som máske kunne være nyttig, er, at de
°verhoved ældste manuskript-fragmenter, som jeg har
fundet frem til og identificeret, er tyske fra ca. 1025 med
navner, som viser oprindelse i Rin-egnene.
^á er vi kommet til Hrafnagil. Fragmenterne derfra
skal stamme fra en skále. Det regner jeg for 1800-tallets
r°niantik, for endnu 1683 stár der en ældgammel, falde-
®i’dig trækirke, som kan rekonstrueres efter synsforretn-
jngerne. Den er sá elendig ved bispevisitatsen 1683, at man
avde været nodt til at stive den af med 12 skrástotter
ndvendig; til og med i Norge et ikke helt ukendt fænomen.
. a 3eg má give præses anerkendelse for skarpsindigheden
note 41, s. 29, nár der regnes med muligheden af, at det
an dreje sig om dele af stavkirkeportaler. Der kan næppe
ade tvivl om, at vi faktisk her har en stavkirke. Og kirke
j5r der stáet med vished pá Hrafnagil i 1100-tallets slut.
vilket passer nogenlunde med præses tentative datering.