Saga - 1970, Page 262

260
MAGNÚS MÁR LÁRUSSON
ren renæssance er ganske stærkt arkitektonisk betinget, sa
af den ársag kan man næppe vente nogen særlig revolu-
tion pá Island pá grund af byggematerialerne.
Lárinn s. 65 fig. 80 stár vel under indflydelse fra Physio-
logus? Eller hvad?
S. 67 note 41 siger Matthías Þórðarson, at síra Ólafur á
Söndum blev præsteviet 1659. Dette ártal har Matthías fáet
fra 1. udgave af Prestatal og Prófasta, Khavn 1869.
S. 69 kunne fremhæves, at bispen pá Hólar som mæcen
skaffede Guðmundur Guðmundsson de bedst mulige ar-
bejdsforhold ved at lade ham nyde frugterne af mensal-
godset Bjamastaðahlíð, som blev drevet som et stort gods-
kompleks.
Skabet s. 71, fig. 113, har jeg altid folt mig usikker
overfor, men aldrig givet mig tid og lejlighed til at gá
igennem i sommene. Det virker, som om det nylig er blevet
sat i stand, men det er ikke tilfældet. Det er i samme tiÞ
stand som det kom fra provsten pá Sauðanes, Halldoi
Bjömsson, der for havde været præst pá Lundarbrekka
í Bárðardal, præsteviet 1822, En omhyggelig gennemgang
af arkivmaterialer kunne máske give en ro i sindet. Har
præses haft nogle svare bagtanker?
S. 75, note 75 giver anledning til en demografisk be-
mærkning. Det er hovedreglen, at man finder en folke-
stromning, langsom men sikker, fra Nordostlandet til
Nordlandet til Vestlandet til Sydvestlandet til Sydlandet.
Akkurat det samme, som præses viser med skabet fig-
se s. 85 note 90.
Fig. 143, s. 79, bærer ganske vist et monogram, uieu
det er sammenbundet H og K med et kors og læses vel-
Hrafnagilskirkja. Desværre giver synsforretningerne in'
gen oplysning om skæreren, derimod at skab og kirke haí
fáet en omgang polykrom maling mellem 1718—22.
S. 81 regner præses med, at hele præstestanden udgjorde