Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.12.1960, Síða 38

68
TÍMARIT VFl 1960
„Ráðstefna íslenzkra verkfræðinga 1960 vekur at-
hygli á því alvarlega ástandi, sem í dag ríkir I tækni-
og vísindamálum þjóðarinnar. Ráðstefnan skorar á
stjórnarvöldin að beita sér þegar fyrir nákvæmri at-
hugun þessara mála, með það fyrir augum að skapa
heildarstefnu í vísindamálum, þar sem lögð sé áherzla
á að verja stöðugt auknum hluta þjóðarteknanna til
tækni- og vísindaþróunar".
Ég vil biðja forseta ráðstefnunnar að taka við þess-
ari tillögu til ályktunar.
Steingrímur Jónsson:
Menn hafa heyrt þessar athugasemdir, og það er sjálf-
sagt rétt athugað, að það sé réttara að viðhafa orðið
athugun fyrir rannsóknir í tillögunni. Vilja menn nokk-
uð segja um það.
Ætli það mætti ekki skoða þetta sem breytingar, og
ef enginn hefur við það að athuga, að i stað rannsókna
í tillögunni sé sett athugun, þá vil ég bera tillöguna
upp þannig og biðja þá, sem vilja samþykkja hana, að
rétta upp hönd. Þökk fyrir. Er nokkur á móti? — Það
er ekki.
Þar næst er tillaga Steingríms Hermannssonar, sem
hann las upp og getur staðist alveg við hliðina á hinni til-
lögunni. Á ég að lesa hana upp aftur? Þess gerist ekki
þörf. Þá vildi ég biðja þá, sem vilja samþykkja hana,
að rétta upp hönd. Þökk fyrir. Nokkur á móti? Það
er enginn.
Moderne teknisk videnskabelig nddannelse
Ved Direktör N. I. Bech.
Jeg vil geme indlede med at udtrykke min glæde
over denne invitation til at tage del i Ingeniörmödet her
paa Island. Jeg erindrer hvor stor en oplevelse det var
for mig, da jeg sidst besögte Island og deltog i Ingeniör-
foreningens möde. Jeg ved, det havde været elegant, om
jeg havde kunnet i alt fald indlede mit foredrag paa
islandsk. Det prövede jeg paa sidst, men ingen opdag-
ede det, hvorfor jeg totalt skal afholde mig fra at pröve
det igen. Til gengæld vil jeg lægge vægt paa, at jeg med
mit eget modersmaal udtrykker mig langsomt og tyde-
ligt og klart.
Emnet for mit indlæg i diskussionen er mine forstil-
linger om den fremtidige udvikling i uddannelsen af
ingeniörer, uddannelsen indenfor den teknisk-viden-
skabelige forskning. Min basis, mine forudsætninger, er
ikke velunderbygget. Jeg staar som daglig leder af et
forskningsinstitut i Köbenhavn, ét af de 16 institutter
under Akademiet for de Tekniske Videnskaber i Köben-
havn, der jo, som mange af Dem vil vide, arbejder i
nær tilknytning til Den Tekniske Höjskole.
De har her paa Island for nylig haft besög af lederen
af Den Tekniske Höjskole, E. Knuth-Winterfeldt, og har
der faaet indblik i de meget store og maaske ogsaa vidt-
löftige planer, der ligger hjemme hos os, om udflytning
af Den Tekniske Höjskole, rent geografisk, om et enormt
byggeri — jeg kan i parentes bemærke: det störste
samlede byggeri, der overhovedet har fundet sted i Dan-
mark til dato. Disse planer er involveret i en enorm
kapacitetsudvidelse i — maa jeg sige — produktionen
af ingeniörer i Danmark,
Samtidig med denne udflytning, denne arealmæssige,
bygningsmæssige kapacitetsudvidelse, har man hjemme
taget studieplaneme op til revision. Det er hensigten,
at samtlige studier kulegraves og at de i löbet af tre
aar, samtidig med udflytningen til Lundtofte, har faaet
— maa jeg godt kalde det — et helt nyt skilt. Til
dette analysearbejde har man sögt kontakt med ud-
landet for at ajourföre studieplaner, modernisere disse
studieplaner i videst mulig omfang. Der har været
trukket paa viden fra Amerika, England, Tyskland,
Frankrig, Holland, Israel og Sverige.
Min basis for mit indlæg her er kendskab til disse
nye studieplaner, og for nogles vedkommende aktiv
deltagelse i deres udformning. Jeg vil indlede med at
betragte problemet udfra en ökonomisk synsvinkel.
Jeg starter med et slogan, som kortest kan være:
Industriel fremgang kræver mange aars forudgaaende
indsats i teknisk undervisning og teknisk forskning. Det
kræver en paa lang sigt velplanlagt industripolitik, og
det kræver dermed en paa lang sigt velplanlagt forsk-
ningspolitik.
Jeg vil gerne her henvise til Ingeniörugebladets kronik
i sidste uge (Nr. 38 ’60), hvor departementschef Erik
Ib Schmidt, —■ den mand der sidder paa den post
hjemme, der skal koordinere fremtiden forskningsmæs-
sigt, lede forskningsraadet, — har omtalt vor industri
indenfor elektronikken og værdiansat den. Han skriver:
Vi eksporterede i fjor for ca. 300 millioner kr. elektriske
apparater og maskiner. I 1949 var den tilsvarende
eksport kun 67 millioner kr. Det er næppe for meget
sagt, at denne ti aars kraftige industrielle udvikling
med tilhörende eksport kan föres tilbage til professor
P. O. Pedersens forskning og undervisning i tyveme
og tredveme. Der er lang tid fra saatid til hösttid, men
denne er karakteristisk for den industrielle udviklings
vilkaar.
Det er strengt nödvendigt at konstatere, at der er lang
tid fra saatid til hösttid. Her understreges en karenstid