Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.04.1960, Blaðsíða 20

16
at nære nogen tvivl om, at der foreligger to bearbejdelser af en og
samme oversættelse, og en sammenligning med den latinske tekst
rober, at det er 685d,4° der er stærkest omarbejdet.
Hándskriftet er en rest af et blandingshándskrift fra det 15de
árhundrede af teologisk indhold. Blad llr-24r indeholder, hvad der
er levnet af Alkuinoversættelsen. Den er defekt i begyndelsen og
sætter forst ind pá det sted, der svarer til Hom 109.
I stedet for her at indlade mig pá en vidtloftig karakteristik af
hándskriftets gode og dárlige sider har jeg valgt at omtale enkelte
tekststeder, der efter mit skon giver udtryk dels for hándskriftets
værdi for tekstoverleveringen og dels for omarbejderens virksom-
hed.
Finnur Jónsson omtaler dette hándskrift i sin litteraturhistorie
og karakteriserer det som »en noget moderniseret og islandiseret af-
skrift af den norske i den norske homiliebogí1). Denne karakteristik
má siges at være uheldig, da den kan give anledning til misforstáel-
ser.
Det utilstrækkelige i Finnur Jónssons omtale af hándskriftet træ-
der tydeligt frem, nár man ser pá de plussteder, der kan pávises i
685d,4° i forhold til 619,4° (den norske homiliebog).
1. Hom 1916 lyder: Varezc þer við alla singirni. þvi at auðgir doyia
slict hit sama sem aumir. Set ud fra den latinske tekst má dette
sted rumme en overspringelse, som ikke er omtalt af udgiveren. Den
fulde tekst findes imidlertid i 685d,4°: Varizt þier uid alla agirne
þviat einslcis manz lif er j gnogtt þeirra hluta er hann eignadiz þviat
avdiger munv deyia sem aumer, der tro gengiver den latinske tekst,
hvis forste perioder er et bibelcitat (Luc. XII, 15). Fejlen i 619,4°
er letforklarlig. Afskriveren er sprunget fra det ene þvíat frem til
det næste; men 685d,4° er altsá uafhængig af denne haplografi.
2. En utilstrækkelig gengivelse af latinen findes ogsá Hom 1928:
stilli hann pinsl syndar fyrir myskunn. an metnaðar virðing scolu
domar vera. Den latinske tekst har nogle sætningsled mere »pro
misericordia peccati temperet pænam. Quædam vero sunt a judice
bono per æquitatem corrigenda, quædam per misericordiam indul-
genda. Sine personarum acceptione debent esse judicia«. Disse sæt-
ningsled findes i 685d,4°, idet det efter myskunn i ovennævnte citat
!) 11,929; senere (11,970) blot som en islandsk afskrift af 619,4°.