Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.04.1960, Blaðsíða 38

34
Motif-Index. Dets udformning kunne tyde pá, at fortællingen er
taget ud af en prædiketekst1).
XII-XIV. Tekster fra Konungs Skuggsjá.
Jonsbogens kapitel om domme findes som nævnt udvidet med
to forskellige afsnit med formaninger for dommere; foruden de nu
omtalte, der er taget fra Alkuin, ogsá med et fra Konungs Skuggsjá
(XII). Denne sidste tekst har jeg fundet ialt i tolv hándskrifter i
Den Arnamagnæanske samling og et i Det kongelige bibliotek i
Kobenhavn. I 15 hándskrifter af Jónsbók, som jeg har gennemset
af de lovboger, der findes i Landsbókasafn i Reykjavík, har jeg ikke
fundet denne tekst.
Det ældste hándskrift, hvori teksten findes, er som omtalt AM.
351, fol., der dateres til det 14. árhundredes sidste halvdel og
endnu helt ned i det 17. árhundrede, længe efter at Jónsbók var
udsendt i trykken, blev kapitlet afskrevet i de juridiske hándboger.
Teksten horer hverken til den egentlige lovtekst eller til retter-
boderne.
0vrige hándskrifter, der har teksten, er i Den Arnamagnæanske
samling folgende numre i kvart 136, 138, 151 (yngste del) og 161,
i oktav 37 a, 37 b, 42 a, 47, 55 og 56 og i duodes nr. 458.1 Det konge-
lige bibliotek findes teksten i Thott 596,8°.
Det var rimeligt ved udgivelsen her at lægge det ældste hánd-
skrift AM. 351, fol., til grund. Hándskriftets alder spillede ind ved
denne afgorelse, for en tekstkritisk vurdering af alle hándskrifterne
havde bragt for dagen, at andre hándskrifter har en tekstredaktion,
der efter alt at donime má stá originalen nærmere.
Pá grundlag af visse karakteristiske uoverensstemmelser imellem
de nævnte tretten hándskrifter er det muligt at inddele dem i tre
grupper og at foje disse tre grupper ind i et ret pálideligt stemma.
Der er dog grund til at understrege, at et sádant stemma kun har
gyldighed for forholdet imellem hándskrifterne for dette ene kapi-
tels vedkommende, og at det intet kan udsige om tabte mellemled,
x) Jeg har forgæves sogt efter motivet i den del af Disciplina clericalis, der ikke
er oversat i íslenzk Æventyri, og i værker af Honorius Augustodunensis (Migne:
Patrologiæ Lat. 172, Paris 189.5), jfr. Vrátnýs anmeldelse af ísl. Æventyri i ANF
XXXVIII, 176 ff.