Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.04.1960, Blaðsíða 32

28
er hentet fra anden kilde. Teksten findes pá blad 110v i hándskriftet
og er ábenbart skrevet samtidig med en anden nu næsten ulæselig
passus, der optager de forste ni linier pá siden. Det kan bestemmes
som et ret almindeligt forekommende tillæg til Jónsbók, der taler
om betydningen af bókareiðr (ed ved den hellige skrift), og som i en
del hándskrifter findes placeret lige efter tyvebalkens kap. 231).
De folgende 26 linier pá siden indeholder sá Alkuinteksten; men
det er ábenbart, at den er ufuldstændig, for den ender nederst pá
siden med begyndelsen til en latinsk konstrueret sætning: eigi
uirdandi ... ; det folgende blad má være gáet tabt.
Nu er det interessant at iagttage, at 37a,8°, der har indskudt det
nævnte kapitel i selve lovbogen, faktisk ikke har mere af teksten
end 128,4°, men her er afslutningen afrundet, idet den latinsk kon-
struerede sætningsbegyndelse er blevet knyttet til det foregáende
ved et indskudt og. Teksterne i 128,4° og 37a,8° er pá det nærmeste
identiske, som det tydeligt fremgár af variantapparatet. Den eneste
storre forskel er, at 37a,8° ændrer tgkvísi til hrakuise. Der kan ikke
være tvivl om, at 37a,4° er afskrevet efter 128,4°. Denne membran
má altsá pá et meget tidligt tidspunkt have været ukomplet, hvad
ogsá sliddet af den sidste side viser2). Denne iagttagelse má fá ind-
flydelse pá dateringen af de to hándskrifter, idet de begge er sat til
omkring 1500. Herefter vil jeg tro, at tilfojelsen i 128,4° má gores
noget ældre og 37a,8° noget yngre.
47,8° har ligesom 37a,8° kapitlet indskudt i selve lovteksten. Det
er skrevet af den lærde bonde Gísli Jónsson i Melrakkadalur, om
hvem det vides at han afskrev Jonsbogen flere gange og gav sig
af med at kommentere lovteksten. Dette hándskrift bærer præg af
hans virksomhed som kommentator. Ogsá i dette hándskrift ender
den egentlige tekst samme sted som 128,4°, sá nedstamningsfor-
holdet er ikke vanskeligt at konstatere trods de talrige indskud.
Dette hándskrift udelader helt de to ord, der indleder den afslut-
tende latinsk konstruerede sætning i 128,4°, men afrunder med en
sætning, der er den almindelige afslutning pá dommerkapitlet báde
i IJom-redaktionen og i 685d,4°-redaktionen. Den findes sáledes
!) Denne tekst er aftrykt efter diverse hándskrifter i Norges gamle Love 11,337.
2) De felgende sider i hándskriftet er, som Kálund nævner, skrevet med yngre
hánd og tilfojet i særskilt læg.