Skírnir - 01.09.2008, Side 56
330
SVEINN EINARSSON
SKÍRNIR
áður hefur almennt verið álitið að ekki tókst samvinna milli hans
og Leikfélagsmanna þetta örlagavor, 1927.
III
Kamban á íslandi
Hálfur ennþá heimalningur,
hálfur skiptur útlendingur.
Stephan G. Stephansson.
Auðvitað má endalaust bollaleggja um það, hvernig þróunin hefði
orðið ef samvinna hefði tekist milli Leikfélags Reykjavíkur og
Guðmundar Kambans árið 1927. Kalli tímans um formlega
menntun varð að hlýða. Meðan deilan stóð, þreyttu frumraun sína
á sviði Konuriglega leikhússins í Kaupmannahöfn fyrstu íslensku
leikararnir sem hlutu mennun í skólanum þar, Anna Borg og Har-
aldur Björnsson. Anna ílentist í Damörku, en Haraldur kom heim
með sama sjálfsöryggi menntunar sinnar og reynslu og Kamban,
og verður því næstu ár í rauninni framhald á þessari deilu. Á hinn
bóginn má segja að það var ekki aðeins að tilboð Kambans kæmi
með alltof stuttum fyrirvara, heldur kom það ofan í skemmtilegan
meðbyr félagsins, sem hafði sýnt djörfung og víðsýni í verkefna-
vali sínu. Þrátt fyrir erfiðustu aðstæður og frumbýlingshátt — og
ugglaust ákveðið kunnáttuleysi hjá hinum ungu leikurum — var
félagið á fljúgandi fart.54 Nú var eins og stoðum væri kippt undan
þeim eldmóði og listræn geta félagsins gerð tortryggileg fyrir al-
menningi. Fleira kann að hafa borið á milli, einnig listrænt séð.
Um það verður ekki fjallað hér, aðeins minnt á, að dönsk leiklist
þótti ekki framsækin á þessum árum.55
En nú greip Kamban til þess ráðs, að safna í kringum sig leik-
urum og mynda leikflokk sem hafði sýningar í Reykjavík snemma
sumars 1927. Meðal þessara leikara var hin unga primadonna
Leikfélags Reykjavíkur, Soffía Guðlaugsdóttir, og danski leikhús-
54 í grein um leikhúsið segir að leiksýningarnar séu „eitt af því besta sem völ er á
hjer“ þótt að mörgu megi finna. Lögrjetta, 16. okt. 1927.
55 Sjá til dæmis Kela Kvam, Elin Rask og Jytte Wiingaard, „Det nye árhundrede“,
Dansk teaterhistorie II, bls. 73-141.