Skírnir - 01.09.2008, Side 171
SKÍRNIR
HVIKULL ER DRAUMURINN ...
445
í bréfasafni Halldóru kemur fram að þegar hún var í Hvítár-
bakkaskóla hafði hún kynnst Kristni E. Andréssyni, þeim mikla
menningarfrömuði sem síðar varð, en hann var kennari þar. Þau
kynni leiddu til ástarsambands sem hafði mikil áhrif og mótandi á
Halldóru, en Kristinn sleit því sambandi er hann fór utan til náms.
I bréfum til hennar kemur fram að hann verði að sinna köllun
sinni til að menntast og þroskast, hann ætlar sér stóra hluti í menn-
ingarlífi þjóðarinnar og hann ráðleggur henni að efla þroska sinn
eftir mætti. í hans augum er hún ung og óreynd sveitastúlka. Þau
eru andstæður að því marki að hún ber í sér jörðina og ótamda
frelsisþrá heiðarinnar, en hann er þegar mótaður sem mennta-
maður og borgarbarn. Hann segist ekki skilja því hún kveljist svo
ákaflega, að tilfinningar sínar séu grunnar og hann geti ekki hugs-
að sér að bindast einni konu.18 Leiðir þeirra skilja, en hún lifir í
tómarúmi um skeið, kynnist síðan eiginmanni sínum, Karli Leó
Björnsson, eignast dótturina Þóru Elfu og verður ekkja eftir fimm
ára sambúð, árið 1941. Á þessum tíma tekur hún út þroska sinn
sem kona og skáld, og sem slík skírð í eldi sorgar og hinnar dýpstu
reynslu. Það er á þeirri reynslu sem Halldóra byggir þegar hún
horfist í augu við allar konur og sjálfa sig um leið og spyr grund-
vallandi spurninga í einu sínu þekktasta kvæði, „Á þjóðminjasafn-
inu“, sem birtist í fyrstu bók hennar.19
Nokkrir ritdómar birtust um fyrstu ljóðabók Halldóru. I
Morgunblabinu skrifaði Kristmann Guðmundsson í örstuttu máli
og lýsir ánægju með bókina, þó með þeim útásetningartóni sem
vanalega er sleginn þegar um fyrstu bók höfundar er að ræða, að
auki með „kvenlegum“ hugðarefnum: „Flest eru kvæðin söngvin
smá ljóð um hversdagslega hluti, vel kveðin, án mikilla tilþrifa, en
með ferskum og hressandi blæ.“20 Svipaða sögu er að segja um
krítíker tímaritsins Helgafells sem þó leyfir sér meiri meinbægni:
Fjórtán fyrstu ljóðin eru ort á árunum 1928-1930. Flest eru þau léttvæg,
falla undir þann dóm, er höfundur sjálfur felldi um eitt ljóð í kvæði sínu:
Fyrst er allt frægast:
18 Halldóra B. Björnsson. Bréf. Landsbókasafn íslands - Háskólabókasafn.
19 Halldóra B. Björnsson 1949:49.
20 Kristmann Guðmundsson 1950.