Føroya kunngerðasavn A og B - 23.12.1987, Side 204

leiðis samband við slíkan fastan rakstrarstað
ella fastan stað. Um so er, skulu reglurnar í
ávikavist grein 7 og grein 14 verða galdandi.
4. Tá ið soleiðis er, at serligt samband
millum tann, sum rindar rentuna og rætta
eigaran ella millum hesar báðar og triðja
persón, ber í sær, at rentan — tá ið havt
verður í huga tað skuldarkrav, sum hon er
goldin av — fer uppum ta upphædd, sum
hevði verið avtalað millum skuldaran og
rætta eigaran, um nevnda samband ikki
hevði verið, skulu reglurnar í hesi grein bert
verða nýttar um seinnu nevndu upphæddina.
Um so er, fæst avlopsupphæddin skattað í
samsvari við lóggávuna í hvørjum parti av
ríkinum, sum er, og skulu tó hinar reglurnar
í hesum sáttmála verða havdar í huga.
Grein 12
Nýtslugjald (Royalty)
1. Nýtslugjøld, ið stava frá parti av
ríkinum og verða goldin av persóni, ið er
búsettur í hinum partinum av ríkinum,
kunnu, um hesin persónur er rætti eigari á
nýtslugjaldsupphæddini, verða skattað í
hinum partinum av ríkinum.
2. Tílík nýtslugjøld kunnu tó eisini verða
skattað í tí partinum av ríkinum, haðani tey
stava frá og í samsvari við lóggávuna har,
men tann álíknaði skatturin má, um mót-
takari upphæddarinnar er rætti eigari, ikki
fara upp um 15% av bruttoupphæddini av
nýtslugjaldinum.
3. Málberingin nýtslugjald merkir í hesi
grein gjalding av øllum slag, sum fæst sum
samsýning fyri at nýta ella hava rættin til at
nýta hvønn ein upphavsrætt til bókmenta-
ligt, listarligt ella vísindaligt verk, heruppií
spælifllmar, filmar og bond til útvarps- og
sjónvarpssendingar, øll einkarrættindi, vøru-
merki, mynstur ella fyrimyndir, tekningar,
sted, og den fordring, som ligger til grund
for den udbetalte rente, har direkte for-
bindelse med et sádant fast driftssted eller
fast sted. I sá fald skal bestemmelserne hen-
holdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde
anvendelse.
4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse
mellem den, der betaler renten, og den ret-
mæssige ejer, eller mellem disse og en tredje
person, har bevirket, at renten, nár hensyn
tages til den gældsfordring, for hvilken den
er betalt, overstiger det beløb, som ville være
blevet aftalt mellem skyldneren og den ret-
mæssige ejer, sáfremt den nævnte for-
bindelse ikke havde foreligget, skal bestem-
melserne i denne artikel alene finde
anvendelse pá det sidstnævnte beløb. I sá
fald skal det overskydende beløb kunne be-
skattes i overensstemmelse med lovgivnin-
gen i hver del af riget under hensyntagen til
de øvrige bestemmelser i denne over-
enskomst.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en del af riget
og betales til en person, der er bosat i den
anden del af riget, kan, hvis denne person er
den retmæssige ejer af royaltybeløbet,
beskattes i denne anden del af riget.
2. Sádanne royalties kan imidlertid ogsá
beskattes i den del af riget, hvorfra de hid-
rører, og i overensstemmelse med lovgiv-
ningen i denne del af riget, men den skat,
der pálignes, má, sáfremt modtageren er
royaltybeløbets retmæssige ejer, ikke over-
stige 15% af bruttobeløbet af royaltybeløbet.
3. Udtrykket »royalties« betyder i denne
artikel betalinger af enhver art, der
modtages som vederlag for anvendelsen af
eller retten til at anvende enhver ophavsret
til et litterært, kunstnerisk eller videnskabe-
ligt arbejde herunder spillefilm og film og
bánd til radio- eller fjernsynsudsendelser,
ethvert patent, varemærke, mønster eller
220