Morgunn


Morgunn - 01.12.1974, Qupperneq 22

Morgunn - 01.12.1974, Qupperneq 22
100 MORGUNN Ágústínus til Meister Eckharts Heilagar Teresu og Taulers alla leið til Thomasa Kempis, Jakobs Böhme og þaðan inn í þýzku heimspekina þar sem hin mýstiska heimspeki hefur blundað vært og aldrei horfið. Einnig hefur hún átt sér sess í kirkjulegum athöfnum mest í austurkirkjunni eða grísku og rússnesku kirkjunni svo í rómversku kirkjunni og minnst í mótmælendakirkjunum, þótt Lúther hafi aðhyllst mýstik að verulegu marki. Einnig mætti nefna mýstiska trúflokka eins og kvekara o. fl. f Biblíunni er ekki mikla mýstik að finna. Þó má finna orð Krists sem túlka mætti í hennar anda eins og þetta: „Guðs ríki er hið innra með yður“, sem reyndar má þýða úr griska frumtextanum sem „Guðs riki er á meðal yðar“. f Jóhannesar guðspjalli er áberandi svokölluð Krists mýstik: „Ég er i föður mínum og þér í mér og ég í yður“. Hjá Páli postula er þess konar Krists mýstik einnig áberandi. Kirkjan er skilin sem jarðneskur líkami Krists, sem er líf hennar og andi, en hún jarðneskt verkfæri hans. Fyrir utan kirkjuna á tímum frumkristinnar bjó mýstikin um sig í Gnostisismanum. Á tímum Nýplatónismans í upp- hafi 3. aldar eftir Krist streymir mýstikin inn í kirkjuna. Nýplatónsiminn hefur varanleg áhrif á mýstik innan kirkj- unnar, áhrif sem vara enn í ríkum mæli og til þeirra er rakin upphygging margs i kenningakerfi og guðsþjónustu ka])ólsku kirkjunnar. Nýplatónisminn — líkt og Plató sjálfur — talar um Guð sem hinn Eina eða hið F.ina, hann er ópersónulegur hyldýpi og frá þessu hyldýpi streymir verund eða lífskraftur til alls þess sem hefur verund eða líf. En verundin streymir í 3 stigum til efnisins og er það í anda Platós sjálfs er hann skipti mönn- unum i þrennt: F.fst eru andans menn, t. d. heimspekingar na:st eru hermenn og loks verkamenn og baíndur. Plató lítur niður á efnisheiminn og vinnuna, nokkuð sem átti eftir að reynast afdrifaríkt Vesturlöndum, þangað til Marx kemur og gerir verkamanninn að hetjunni. í kristinni trú liggur sá hugsunarháttur einmitt nærri því að Guð er skapari og menn-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116

x

Morgunn

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Morgunn
https://timarit.is/publication/668

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.