Þjóðmál - 01.06.2010, Qupperneq 88

Þjóðmál - 01.06.2010, Qupperneq 88
86 Þjóðmál SUmAR 2010 Atli Harðarson Um Karl Popper Undir lok árs 2008 gaf Heimspekistofnun Háskóla Íslands út bók sem heitir Ský og klukkur og inniheldur þýðingu Gunnars Ragnarssonar á nokkrum ritgerðum eftir Karl Popper . Bókin, sem er 235 blaðsíður að lengd, er vönduð og góð kynning á heimspeki Poppers og þýðingin er, eftir því sem ég best fæ séð, nákvæm og til fyrirmyndar .1 Hver var Karl Popper? Popper var einn af frumlegustu og merk­ustu heimspekingum síðustu aldar . Hann fæddist í Vínarborg árið 1902 . Fjölskylda hans var af gyðingaættum en kristinnar trúar . Hann lauk doktorsprófi í heimspeki árið 1928 og 6 árum síðar, 1936, var hans þekktasta verk Logik der Forschung gefið út . Ensk þýðing kom 1 Við lestur bókarinnar rakst ég þó á 2 ritvillur . Önnur er í 3 . línu neðanmálsgreinar á síðu 82 og hin í 3 . línu á síðu 190 . Á stöku stað fylgir Gunnar orðalagi frumtexta af óþarflega mikilli nákvæmni að mér finnst . Þetta spillir þýðingunni þó ekki svo heitið geti nema e .t .v . á einum stað, þ .e . á síðu 128 þar sem „antediluvian“ er þýtt sem „fyrirflóðsmaður“ . Ósennilegt er að lesandi sem ekki veit hvernig orðið „antediluvian“ er notað átti sig á hvað „fyrirflóðsmaður“ þýðir . Þarna hefði e .t .v . verið betra að nota íslenskt orðalag sem er venjulegt að hafa um forneskjuleg viðhorf eða e .t .v . eitthvað á borð við „eins og forngripur síðan fyrir Nóaflóð“ . út aldarfjórðungi síðar undir nafninu The Logic of Scientific Discovery . Árið 1937 flutti Popper til Nýja­Sjálands enda taldi hann sér ekki óhætt í Austurríki vegna upp gangs nasista . Á Nýja­Sjálandi ritaði Popper annað af sínum þekktustu verkum The Open Society and Its Enemies . Hann hafði fylgst með uppgangi fasisma og kommúnisma og hvernig frjáls mann legir samfélagshættir í Evrópu áttu í vök að verjast og í þessu tveggja binda verki reyndi hann að rekja pólitíska hugmyndafræði sem var andstæð einstaklingsfrelsi og lýðræði til kenn inga Platons (427–347 f . Kr .), Georgs Hegel (1770–1831) og Karls Marx (1818–1883) . Popper flutti til Englands árið 1946 . Frá 1949 til 1969 var hann prófessor í rökfræði og vísindalegri aðferðafræði við London School of Economics og síðan prófessor emeritus við sömu stofnun til dauðadags árið 1994 . Meðal merkustu bóka sem Popper samdi eftir að hann var sestur að á Englandi má nefna tvö ritgerðasöfn sem fjalla að miklu leyti um vísindaheimspeki: Conjectures and Refutations: The Growth of Scientific Knowledge sem út kom 1963 og Objective Knowledge: An Evolutionary Approach sem út kom 1972 . Einnig er vert að nefna sjálfsævisögu hans Unended Quest; An Intellectual Autobiography frá árinu 1976 og bókina The Self and Its Brain: An Argument for Interactionism sem út kom 1977 og Popper ritaði í samvinnu við ástralska
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132

x

Þjóðmál

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Þjóðmál
https://timarit.is/publication/1175

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.