Skírnir - 02.01.1850, Side 5
7
ab miss? mikiS af áliti sínu, en þaS bar ti! þess,
aB hann var of vægur viS sameignarmenn, en þab
átti ekki vib ríkismennina. Eptir júní-óeirSirnirnar
var Cavaignac kosinn í hans stab', og mönnum
kemur saman um, ab hann hafi staSiS allvel í stöSu
sinni; hann reyndi aS minnsta kosti til aö láta engan
flokk veröa ofan á, og um þaÖ ber ljósast vitni, er
hann geröi ab ráögjöfum sínum Dufaure og Vivien
ásamt meö Marie og Bastide, og mótstööumenn
Cavaignacs hrósa honum fyrir, hvaS honum tókst
vonum fremur aS halda friönum og vera stjórnsamur
án þess ab verÖa illa þokkaöur. Eptir aö búiö var
aÖ semja grundvallarlög þjóÖríkisins, var forseti
kosinn og varö þaö Loövík Napoleon, er sumir
segja aö meira hafi aö notiö til þess fööurbróöur
síns, enn aö hann sökum eigin ágætis hafi veriö
veröur þess. I byrjun ársins var friöur aö kalla á
Frakklandi, þó aö flokkadrættirnir væru miklir, og
hafa þeir heldur aukizt enn hitt á þessu ári, sem
síöar mun sagt veröa, eöa aö minnsta kosti koma
þeir Ijósar fram. A hinn bóginn var Frakkland
bundiö í báöa skó þar sem Italía átti hlut aö ann-
ars vegar, því þar voru þjóöríkismennirnir aö hefja
uppreistir, og treystu sumpart á aö fá hjálp og liö-
veizlu frá Frakklandi.
Frelsislireifingarnar á Italíu voru byrjaöar áöur
enn frakkneska stjórnarbyltingin hófst. Lesendum
Skírnis er kunnugt, aÖ þegar Píus páfi 9di kom til
ríkis, tók hann sjer fyrir hendur aö rýmkaumþjóö-
frelsiö, er þá var mjög svo lítiö víöast hvar í norö-
urálfunni. Hann sýndi sig líka sem mótstööumann
Austurríkiskeisara, er ræöur fyrir Langbaröalandi og