Réttur


Réttur - 01.01.1957, Qupperneq 126

Réttur - 01.01.1957, Qupperneq 126
12 6 RÉTTUR nein þörf á að grípa til róttækra breytinga til að leysa þessar andstæður, er eigi að síður nauðsynlegt að fjarlægja þær í tíma. Er hægt að fyrirbyggja mistök, ef grundvallarkerfið samsvar- ar hlutverki sínu og daglegar andstæður hafa verið fjarlægðar (samkvæmt rökþróuninni eru þessar andstæður á stigi „megin- breytinga“)? Þetta er ekki svona einföld spurning. Skipulagið hefur úrslitaþýðingu, en skipulagið er þó engan veginn almátt- ugt í sjálfu sér. Hversu gott sem skipulag kann að vera, getur það ekki fyrirbyggt alvarleg mistök í starfi. Eftir að komið hefur verið upp lýtalausu skipulagi, er í fyrsta lagi nauðsynlegt að geta beitt þessu skipulagi á réttan hátt, að framfylgja réttri stjórn- málastefnu, að beita réttum aðferðum og stíl í starfi. Bregðist það, kunna að verða gerðar alvarlegar villur og slæmar starfs- aðferðir kunna að verða teknar upp, jafnvel þótt ekkert sé að skipulaginu að finna og stjórnmálakerfið sé í góðu lagi. Framangreind vandamál ætti að leysa með hjálp samansafn- aðrar reynslu og með hagnýtri prófun. Þau verða ekki leyst á svipstundu. Ennfremur eru aðstæðurnar sífellt að breytast. Ný vandamál koma upp, þegar þau gömlu eru leyst, og það er ekki til nein lausn, sem er rétt á öllum tímum. Frá þessu sjónarmiði skoðað er það sízt að undra, þó að í sósíalistísku löndunum, þar sem heilbrigður grundvöllur hefur þegar verið lagður, komi enn fyrir ágallar á sumum tengiliðunum milli framleiðsluhátta og yf- irbyggingarinnar, og að enn hendi eitt og annað víxlspor pólitík flokksins og ríkisins, í vinnubrögðum og stíl. í sósíalistískum löndum er það hlutverk flokksins og ríkis- ins að koma með aðstoð fjöldans, hinna samvirku afla, í heil- brigt horf hinum ýmsu tengiliðum efnahags- og stjórnmála- kerfanna, að draga fram í dagsljósið í tíma mistök í starfi og leiðrétta þau. Auðvitað getur hinn huglægi skilningur leiðtoga flokks og ríkis á veruleikanum aldrei nákvæmlega samsvarað hinum hlutlæga veruleika. Ýmsar staðbundnar og tímabundnar villur í starfi þeirra munu því ailtaf vera óhjákvæmilegar. En alvarleg mistök, er varða hag alls landsins og hafa varanlegar afleiðingar, má fyrirbyggja, ef trúlega er fylgt vísindum díal- ektískrar efnishyggju marxismans og kappkostað að þróa þessi vísindi, svo framarlega sem ófrávíkjanlega er fylgt grundvallar- reglunni um lýðræðislegt miðstjórnarvald í flokki og ríki, svo framarlega sem raunverulega er treyst á alþýðuna. Sumar af villum Stalíns urðu á síðasta skeiði æfi hans að vill- um, sem vörðuðu hag alls landsins og voru varanlegs eðlis, og það var ekki hægt að leiðrétta þær í tíma einmitt af því, að hann hafði að verulegu leyti og að vissu marki einangrað sig
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168

x

Réttur

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Réttur
https://timarit.is/publication/319

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.