Skinfaxi

Ukioqatigiit

Skinfaxi - 01.11.1946, Qupperneq 77

Skinfaxi - 01.11.1946, Qupperneq 77
SKINFAXI 129 ÍÞRDTTAÞÁTTUR X. Iftl aup. éJinarióon: inariion: Hlaup urðu snemma keppnisíþrótt. Iíonur og karlar reyndu þol sitt og spretthörku í lilaupakeppni. Viða í fornsögum okkar er getið um menn, sem voru fráir á fæti. Listamenn Grikkja og Rómverja liafa greypt i marmara og postulín myndir af hlaupandi konum og körlum, sem í fegurð sinni og yndisþokka bera vott um það, hve hlaup sem íþrótt voru höfð í hávegum á blómaskeiði þjóðanna við Miðjarðarliaf. Gangur og hlaup eru hverjum heilbrigðum manni eðlilegar lireyfingar. Barnið leggur allan likamann i hlaupið, en óþjálf- aður fullorðinn maður á hlaupum hreyfir fætur og arma meðan bolurinn — axlir og mjaðmir — er stífur og léttir síður en svo hlaupið. Undirstaðan að því að vera frár á fæti, er samvinna vöðva jafnt í bol sem útlimum, en per- sónulegir eiginleikar, snerpa, léttleiki, þol og vilji eru styrk- ar stoðir þeirrar undirstöðu. Hlaupið er frábrugðið göngunni að því leyti, að báðir fæt- ur eru aldrei i senn í snertingu við jörðu og stundum báðir á lofti í einu. Hlaup eins og ganga er fall bolsins áfram, en það fall er hindrað af viðnámi fótanna, sem með vissri skreflengd fótanna hvors fram fyrir annan í fallátt bolsins flytur bol- inn áfram. Viðnám fótanna skeður með fjaðurmögnuðum hreyfingum (beygjum) í ökla-, hné- og mjaðmaliðum, að þvi loknu er bolnum spyrnt áfram við það, að rétt er úr beygjum viö- námsfótarins. Sú rétting (teygja eða spyrna) hefst um mjaðm- ir, síðan um hné og síðast um ökla og rist. Þá hefst nýtt fall bolsins fram á við. Þannig færist líkaminn áfram í hlaupum, eins og knöttur, sem hoppandi þyrlast áfram — fellur til
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96

x

Skinfaxi

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skinfaxi
https://timarit.is/publication/334

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.