Eimreiðin


Eimreiðin - 01.04.1945, Qupperneq 98

Eimreiðin - 01.04.1945, Qupperneq 98
194 FINNSKAR BÓKMENNTIR RIMREIÐIN arinnar og eyðimerkurdrunga náttúrunnar, liurfu smám saman í skáldlist lians, og í staðinn kom liæðni og spott. Hann sýndi ill- mennskunni liláturkalt skeytingarleysi og þrældómskjörunum sjálfsliæðni. Þessi bvlting í sálarlífi skáldsins fæddi af sér fyrsta skemmti- leikrit Finnlands, „Nummisuutarit“ (Skósmiður þorpsins), sem er eitt af beztu skemmtileikritum Norðurlanda. Meðal stórverka Kivis er þekktust skáldsagan „Seitseman Veljestá“ (Sjö bræður) og sorgleikurinn „Lea“. „Sjö bræður“ er bændasaga, meðal ann- ars með árásum á kirkjuna, sem í þá daga kenndi meira um tor- tímingu helvítis en kærleik guðs. Þetta er fyrsta ljóðræna skáld- sagan, sem skrifuð liefur verið á finnska tungu. Sjónleikurinn „Lea“ telst meðal meistaraverkanna í bókmenntum Finna. Efnið er iír biblíunni, og þar eru saman fléttaðir kristilegur frómleiki og sterkur upprunalegur náttúrukraftur Kalevalaóðsins. Biblían og Kalevala voru þær uppsprettur, sem Kivi jós stöðugt af. Bæði stíll hans og bugsanir eru undir ábrifum frá þessum bókum. Rót- grónustu einkennin í þjóðlífi Finna voru felld í sál bans. En samtíðin skildi ekki þennan mikla skáldjöfur, og á bezta aldri svifti bann sjálfan sig lífinu, einmana og yfirgefinn af öllum. En þótt rödd Aleksis yrði ekki heyrð eða starf lians að réttu metið, meðan bann lifði, þá fóstraði landið aðra syni, sem ekki létu bugfallast, þótt þungt blési í móti. Meðal þeirra er Johan Vilhelrn Snellmann (1806—1881), sem er merkasti og mesti braut- ryðjandi þjóðvakningarstarfsins í Finnlandi. Eins og svo margir aðrir merkir finnskir menn, gekk bann a skóla í Svíþjóð. En þrátt fyrir mörg vinabönd, sem bundu bann því landi, og þrátt fyrir að hann var af sænskum ættum, réðst bann barðvítuglega á allt sænskt, ef það ekki miðaði að endur- reisn og framtíð Finnlands. Og þegar liann koin beim frá Sví- þjóð, skildist bonurn það, að sænskri tungu, sem stöðugt var í befð í Finnlandi og notuð sein skóla- og bókmenntamál, varð að ryðja úr vegi, ef þjóðin átti að geta sameinazt gegn stöðugum árásum úr austri. Ekkert sameinar eins og móðurmálið. Og þar sem mestur hluti þjóðarinnar talaði og liugsaði á finnsku, fannst lionum það blægilegt, að fólkið befði annað mál sem skóla- og menningarmál. Barátta bans varð þó ekki svo auðveld sem virð- ast mætti. Það var vegna þess, að liann var of einsýnn. Því þótt
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148

x

Eimreiðin

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Eimreiðin
https://timarit.is/publication/229

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.