Búnaðarrit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Búnaðarrit - 01.01.1891, Qupperneq 21

Búnaðarrit - 01.01.1891, Qupperneq 21
17 sandfoki, vatnagangi eða skriðum, þá fer eyðileggingin venjulega svo fljótt og sviplega fram, að vjer hljótum að veita því eptirtekt, — það stingur svo í augun; en þegar einhverstaðar grær upp, þá fer það fram, eigi allt í einu, heldur smátt og smátt, svo hægt og sein- lega, að auga áhorfandans á svo erfltt með að veita því eptirtekt. Það er því eðlilegt, þótt menn hafi jafn- an tekið eptir eyðileggingunum, en síður gefið gaum að því, sem gróið hefur upp aptur. Það er því eðlilegt, þótt uppUásturinn liafi vaxið mönnum í augu, og þeim hafi fundizt graslendi og annar gróður landsins eyði- leggjast meir en í raun veru átti sjer stað. Auk þessa er mönnum jafnan tamt að gefa náttúrinni sök á bág- indum sínum, og þess vegna hefur þeim fundizt landið „blása uppu, þegar þeir hafa átt við fátækt og volæði að búa, — en það liefur löngum verið hjer á landi. Um ótalmargar aldir hafa eldgos sjálfsagt átt sjer stað hjer á landi á líkan hátt og þau hafa verið síðan landið byggðist. Lækir og ár hafa og sjálfsagt verið um fleiri þúsundir ára álíka miklar og þær eru nú og verkað jafnan á sama hátt. Loptslagið hefur sjálfsagt frá því mörgum öldum áður en landið byggðist verið hjer um bil hið sama og það er enn í dag, landslagið hið sama, jarð- vegurinn hinn sami. Eyðileggingar af eldgosum, vatna- gangi, sandfoki, skriðum o. s. frv. hafa því eigi síður átt sjer stað áður en landið byggðist en síðan það byggð- ist. Hinir sömu eyðileggjandi náttúrukraptar, sem liafa verið verkandi síðan landið byggðist, hafa og verið verkandi áður, og hinir sömu græðandi náttúrukraptar, sem vernda gróðurinn og efla, hafa og verið jafnt verk- andi síðan landið byggðist eins og áður en það byggð- ist. Það er því auðsætt, að ef það, sem eygilegðist BúnaDarrit. V. 2
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116

x

Búnaðarrit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Búnaðarrit
https://timarit.is/publication/595

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.