Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.04.1960, Blaðsíða 15

11
ordet Friðr. Her har skriveren af 619,4° gjort sig skyldig i en ganske
nærliggende haplografi og sprunget en af disse sætningsperioder
over. Inden den passus i Hom (ð7-9), der begynder Friðr með goðom
har 56,8° et afsnit, der ogsá begynder Fridur med godum men fort-
sætter en orozta j gegn laustum er wm wallt1) hafandi osv. (se s. 58),
hvorefter fortsættelsen er ganske som i Hom. I den latinske tekst
findes der en passus, der helt svarer til teksten i 56,8°, sá 56,8° er
altsá ene om at have den fulde tekst.
3. Stilistisk set er folgende tekstvariant af betydning:
Hom 529
Hv^sso ma sa miscunnar
vætta af guði er gigi er
miscunnsamr við annan
56,8°
... sa er grimmur er wid
samþrela sina
Det betydningsfulde ligger i, at 56,8° ordret gengiver den latinske
tekst »qui crudelis est in conservos suos«, mens det latinske grund-
lag er udvisket i Hom. Selv om fragmentet ikke er stort, kan der
samles adskillige eksempler, der supplerer denne iagttagelse og
understreger det indtryk, at 56,8° klynger sig til den latinske for-
mulering og de latinske konstruktioner, hvorimod 619,4° tillader en
mere fri gengivelse. Her skal nævnes nogle supplerende eksempler.
4. Hom 430 í 56,8°
þat er hann vildi finna með . .. med ollum aptrkomandi
ollum þa er hann aftr kome ... ;
Hertil svarer i den latinske tekst: quæ disiderabat rediens in omni-
bus invenire.
5. Den latinske teksts »Salvator ad Patrem rediens« er gengivet:
Hom 426
Groðare hæims þa er hann
stæig upp til faður sins í
himna þa gaf hann . . .
56,8°
Grædari heims uppstigandi til
faudr gaf ...
6. Det latinske »ne exaltatus humilieris« gengives:
Hom 910 56,8°
at æigi læges-tu þa er þu ad eigi lægiztu wpphafidr
hygr upp at hæfiasc
*) Forlægget har utvivlsomt haft of valt (= ávalt).