Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.04.1960, Síða 16
12
7. Den latinske tekst har: »Quando ergo ista in corde hominis
fiunt, sciendum est, tunc esse Deum per gratiam suam cordi hu-
mano præsentem«. Det er gengivet i de to tekster:
Hom 933
En þa er þesseR lutir værða í
hiarta mannz. þa ma vita at
nær er miscun guðs hiarta
mannzens
56,8°
... þa er witanda næRvera
myskvnn guds menzku hiarta
8. Hvor den latinske tekst har »spiritus sancti præsentiam adesse
cordibus nostris non dubium est« har oversættelsen:
Hom 10G
þa er æcci yfanda at nsér er þa
hæilagr ande hiortum varum
56,8°
þáá er ei jfanda nærwera sam
wistu heilags anda hiortum
worum.
Rækken af eksempler skal ikke gores længere. Alle de her omtalte
tilfælde kan forstás som udtryk for en bestræbelse i ón og samme
retning, og det má antages at være redaktoren af 619,4°, der har
bestræbt sig for at udviske det latinske præg, da en bevægelse fra
latinsk stilpræg til friere stil er bedre tænkelig end den modsatte.
Pá disse punkter má teksten i 56,8° derfor antages at stá den op-
rindelige oversættelse nærmere end teksten i 619,4°. Der er sá
mange eksempler, at der ikke kan være tale om tilfældige ændringer
i 619-redaktionen, de má være udtryk for en bevidst vilje til at
modernisere og at oplose de værste stilknuder. Man kan sá disku-
tere om man finder, at eksperimentet er vellykket. Fr. Paasche
mener det. I Norsk Litteraturhistorie (I (1924) 428) karakteriserer
han stilen i 619,4°. »Her feirer det norrone maal (i Norge) sin forste
store triumf i forholdet til latinen .... Det er opnaadd gjennem
betydelige indrommelser til den latinske syntaks, men odelæggende
er de ikke«. Indrommelserne til den latinske syntaks synes altsá at
have været flere i den oprindelige oversættelse, og stilpræget i
619,4° er nok mere afskriverens værk end oversætterens.
Selvom det er et almindeligt træk, at formuleringen i 56,8° stár
den latinske tekst nærmere end teksten i den gamle norske version,
kan man dog ogsá udpege steder i 56,8°, hvor teksten stár tilbage
for 619,4°, ja som viser sig at være rene fejl.