Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.04.1960, Síða 18

14
islandsk oversættelse af Alkuins skrift: De virtutibus et vitiis.
Denne formulering kan virke vildledende. Oversættelsen er nemlig
den samme som den, der findes i 619,4°, de to tekster ligger endog
meget nær op ad hinanden, men sprogformen i 688a,4° er islandsk.
Da den del af teksten, der dækkes af 688a,4° ogsá findes i det
tredje islandske fragment (685d,4°), vil varianter fra de to frag-
menter i det folgende blive nævnt side om side, hvor det skonnes
pákrævet.
I almindelighed gælder det, at teksten i 688a,4° ligger nærmere op
ad 619,4° end 685d,4°, idet det sidste hándskrift viser en friere gen-
givelse og iovrigt rummer ikke helt fá misforstáelser.
Her skal forst gennemgáes nogle tilfælde, hvor de to islandske
fragmenter stemmer overens og afgjort har bedre læsemáder end
619,4°, og ifolge den latinske tekst ogsá rigtigere.
1. I Hom læser man (2713 14): Ef ræiði stoðvasc œigi. For de to
sidste ord har de to fragmenter: sitr i hiarta(nu), hvad der svarer
til latinens »si cordi insidit«. Her má altsá 619,4° være omredigeret.
2. Hom 2727: þa dvenar tómr maðr í licamlegom girndom okfagnar
œigi í andlego verki ne glœðsc í hæilsu sinni. I stedet for de tre sidste
ord har de to fragmenter: í heilsu andar sinnar svarende til latinens
»nec in desiderio (variant: salute) animæ suæ lætatur«.
3. Hom 2717. Udgiveren antager i tilslutning til den tidligere
udgiver, C. R. Unger, og til Elis Wadstein (Eornnorska Homilie-
bokens ljudlára, 1890), at ordenefyrir noccora soc skyldes en fejl, da
den latinske tekst har »per præcipitum quoddam«. De gár ud fra en
fejllæsning og foreslár, at forlægget har haft flog (Unger) eller fok
(Wadstein). De to fragmenter stotter ikke noget af disse to for-
slag, men hjælper ikke pá afgorende máde til at forklare homilie-
bogens skrivemáde, idet 685d,4° skriver med nockuro orade, mens
688a,4° skriver firi nauckud braditœdi. Det kunne dog tyde pá, at
læsningen i 619,4° ikke skyldes fejllæsning, men er en omtydning.
4. I Hom 28® har udgiveren fulgt Wadstein og indsat tre ord pá
grundlag af den latinske tekst, mens Unger har optaget fragmentets
læsemáde. Efter de to fragmenter at domme har udgiveren ikke
valgt den rette losning. Hvor Hom har fyrir (einorð staðar olc)
œtlanar sinnar, har de to fragmenter fyrir (med 685d,4°) stadfesti
stadar ok firi œtlanar sinnar, hvorfor læsemáden i 619,4° kan be-