Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.04.1960, Page 21

17
tilf0j er: Af godvm domanda efr)o misgerendr hirtandi firi myshunn
oh rettlæti oh jafngirni. Enn firi myshun er þeim liknanda, mens
slutordene er varieret: an tehning virdinga shulv vera domar. Det er
muligt, at den to gange forekommende ordforbindelse fyrir myshun
har forvirret afskriveren af 619,4°.
3. I sætningen en líuer sæchium (dvs. hlífir sehjum) fyri mutum
(Hom 202) er de to sidste ord indsat af udgiveren pá grundlag af
den latinske tekst (jfr. Wadstein 34). I 68ðd,4° gengives denne
passage edur omillda dœmir syhna firi mutuna. edur nochrar vird-
ingar. Hándskriftet har altsá de ord, der mangler i 619,4°, og til-
fældet afgiver samtidig eksempel pá den for dette hándskrift ka-
rakteristiske frie gengivelse af den latinske tekst.
4. Hom 2033 bor lícn rettes til lios, som 685d,4° skriver, svarende
til »lucerna« i den latinske tekst.
5. Et rent plussted i 685d,4° findes pá det til Hom 233 svarende
sted, idet der efter call oh guð-lastan tahesc fra yðr i dette hándskrift
læses: þviat víst er at e(igi) man reide manzins mega stiga yfir rett-
læti guds, der gengiver det latinske »Nec enim ira viri justitiam
Hei operari poterit«.
6. Et lignende plussted i 685d,4° findes i teksten, der svarer til
Hom 238, idet dette hándskrift efter hœfndar tilfojer: Heyr þv madr.
ef þic þronger reidin stilltv liana, der er en gengivelse af »Si te, o
homo! præoccupaverit ira, mitige eam«. Eortsættelsen er derefter
som i Hom.
7. Udgiveren har rettet hándskriftets mislicar til mislici (Hom
23le), men denne rettelse er utilstrækkelig, hvad báde den latinske
tekst og 685d,4° viser. Afskriveren af 619,4° har atter her gjort sig
skyldig i en sjuskefejl og har oversprunget et helt sætningsled.
Den latinske tekst lyder: »Displicet tibi alterius ira? Quod tibi in
altero displicet, in teipso quoque displiceat«, der i 685d,4° er gen-
givet: Mislihar þier annars reidi. þat er þier mislihar j odrum mis-
lihi þier þat j sialfum ydr. Dette hándskrift har altsá den fuldstæn-
dige tekst, der noje svarer til den latinske, mens afskriveren af
619,4°, uden tanke for indholdet, er sprunget fra mislihar frem til
mislihi.
8. drotten vár litr hiortunen (Hom 249) er i og for sig en forsvarlig
gengivelse af »Deus inspector est cordis«, men teksten i 685d,4° gud
er leitari hiarta hans taler for, at det usædvanlige ord leitari, der er
2