Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.04.1960, Side 31

27
Af disse hándskrifter er AM. 42a,4° lagt til grund ved udgivelsen,
ikke fordi det udmærker sig ved hoj alder, men fordi det har teksten
i en mere fuldstændig skikkelse end noget af de andre. Der er ret
store forskelle imellem de hándskrifter, der har denne redaktion,
men de ældste deler sig ret klart i to grupper. Den ene gruppe om-
fatter 42a,8° (fra ca. 1500) og 170A,4° (fra det 16. árhundredes sidste
halvdel). Hertil slutter sig sá nærmest 60,8° (fra det 17. árhundrede)
og 47,8° (17. árh.) og JS. 165, fol. (18. árh.); men de tre sidstnævnte
hándskrifter har pá forskellig máde lánt fra flere sider bl. a. fra
gruppe nr. 2. Denne anden gruppe udgores af AM. 128,4° (fra ca.
1450-1500, det págældende afsnit er indfort med en anden og yngre
hánd end hovedskriverens og dateres til omkring ár 1500) og AM.
37a,8° (ca. 1500).
I de brudstykker af Alkuinoversættelsen, der er udgivet her, fin-
des der desværre ikke noget, der svarer til denne tekst, sá til sam-
menligning har man kun Hom. Teksten er i begge grupper taget
fra Hom-redaktionen; men sammenligningen giver ikke den ene
gruppe fortrinnet frem for den anden. Begge grupper viser afvigel-
ser fra teksten i Hom blot pá forskellige steder. I udgaven er over-
ensstemmelser med Hom fremhævet i varianterne ved kursivering.
Kapitlet i de islandske lovboger kan ikke gá tilbage til 619,4°, da
de har den fulde tekst og har undgáet den ovenfor omtalte lakune
i begyndelsen. I to islandske dommerregler findes ganske vist en
lignende lakune af haplografisk art, men der er det den folgende
sætningsforbindelse, der er oversprunget.
Af denne undersogelse kan man altsá udlede samme resultat som
af den tidligere undersogelse af AM. 688a,4° og AM. 56,8°, at der
pá Island má have eksisteret et skrift med en tekst, der pá punkter
var mere fuldkommen end den, der er overleveret i Hom.
Forholdet imellem nogle af de hándskrifter, der har lovbogernes
specielle redaktion, skal her beskrives nærmere. De ældste hánd-
skrifter dateres til omkring ár 1500, og fra 1527 hur man et indirekte
vidnesbyrd om kendskab til netop denne tekst, da man má antage
at kendskab til denne tekst ligger bag ordlyden af en dom (DI IX,
421), hvor dommeren opfordres til at »tempra alla sína dóma með
jafnri skynsemdarvog«.
128,4° er for storstedelen afskrevet efter 350, fol.; men Alkuin-
teksten er som nævnt indfort senere med en yngre skriverhánd og