Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.04.1960, Síða 34

30
cuncta rapientes, et vix pauperibus pauca relinquentes«. Formule-
ringen er noget anderledes i 685d,4°, der forst som de to andre har:
þeir er so gera hygia at þessa heims lifi, men sá fortsætter: Allir
gri'pendur vlfvas mvnni ok travtt firilatendr fa hluti aumum monnum.
Ordene vlfvas mvnni kan næppe tænkes at stá for et ellers
ukendt *úlfátsmunni. De skal utvivlsomt sammenstilles med ordet
úlfsmunnr, der er kendt bl. a. fra den stockholmske homiliebog, og
skrivningen má altsá skyldes en forvanskning. Det ligger nærmere
at antage en rettelse in scribendo fra gen. pl. til gen. sg. (ulfva-
rettes til ulfs- men skriveren undlader at underprikke) end at tænke
sig en stottevokal a som i norsk. Et ord úlfamunnr ville svare til
vargamunnr, der forekommer flere gange i Thomas saga erkibyskups
(f. eks. 34124, men mangler i Fritzners ordbog).
Citatet viser imidlertid ogsá, at AM. 55,8° og 458,12° her har en
tekst, der er fyldigere end teksten i 685d,4° og stár Hom nærmere.
Da teksten i de to altsá ikke kan udledes af 685d,4°, kan dette
findested tages som bevis for, at de to hándskrifters tekst ikke er
uddraget af 685d,4°, men má forudsætte et ældre nu tabt forlæg.
Ogsá en fejl, der er fælles for de to hándskrifter og 685d,4°, má
forudsætte et fælles tabt forlæg. I 685d,4° hedder det bl. 17v: Rang-
later domendr . .. vilia eigi lukaz lata sakarnar adur sekt þeirra fylliz,
og man finder tilsvarende i de to juridiske hándboger. Men Hom
har pá det tilsvarende sted (2017): œigi ænda þæir sacar aðr en fulr
se sioðr þœirra. Da den latinske tekst har »Nec finiunt causas,
quousque sacculi eorum impleantur« er læsemáden sjóðr i hvert fald
bedre end de andre hándskrifters sekt, der let forklares som en læse-
fejl af ordet sekkr (sekc) i det fælles forlæg. En sádan fejllæsning
har været særlig nærliggende, hvis grundskriftet har haft det fra
den ældste grammatiske afhandling kendte tegn, sammenslynget k
og c, for dobbelt konsonant. Ogsá den mulighed, at en upersonlig
konstruktion *áðr sekk (evt. sekc) þeirra fylli, er blevet forvansket,
forudsætter en fejllæsning.
Efter kapitlerne om domme folger der her i udgaven endnu en
Alkuintekst, der handler om falske vidner (VI). Den er kun fundet
i to hándskrifter, AM. 55,8° (ca. 1600) og AM. 458,12° (16. árhun-
dredes sidste halvdel), dvs. de samme to hándskrifter, der havde
dommerkapitlet i 685d,4°-redaktionen. Ogsá i dette kapitel folger