Nordens Kalender - 01.06.1930, Page 34

PAA HALLANDSAAS
Kæinpehoj paa Hallandsaas
mandsstedet, alt andet end firkantede i Formen, og
op og ned i Niveauet; udenfor ser man saa en nogen,
stenet Kolle, her er Skoven afbrændt, og nu skal
Stenene pilles af og sankes i Gærde, det er Mandens
næste Mark, til at grædeover, fordeterjoikkeandet
end Sten; men saadan begyndte han med de andre,
her skal dog staa Korn en Gang! Sligt giver Karak-
terer, at begynde fra neden, uden andet end Hæn-
derne, og gore sig Hjem og Bedrift, uden andet Til-
hold end Naturen; det er Almuen og Almuens Hæder.
Vældige Udsigter breder sig under Hallandsaas,
hvorsomhelst man korer over Passerne; man bevarer
Indtrykket af noget luftigt, mægtigt og udstrakt
— svenske Dimensioner. For en Sletteboer sættes
Pulsen op straks man er over Sundet, Skaane er
vel endnu en Slette, men allerede ved Lund gaar
Landet i store milebrede Donninger, Lavlandet som
berores af en Uro der længere mod Nord bliver til
den store Fjeldnatur.
Og det gronne Land med Aasen over sig er paa
den skonneste Maade viet til Soen, Baastad ligger
inde i en dyb Bugt, omarmet af Strand; udenfor
Sundet og Kattegat, Gront og Havblaat blandet
sammen.
Paa Vejen mellem Malmo og Helsingborg langs
Sundet ser man fra det farende Automobil et for-
bavsende Syn, en lang Række Taarne og Spir der
stiger lige op af Soen ovre mod Vest, skaaret over af
Horisonten paa Midten, ligesom et druknet Venedig,
ikke nogen ringe By aabenbart — det er Kobenhavn,
som man for ikke længe siden har forladt. Hvor ses
den godt fra Sverig!
32