Nordens Kalender - 01.06.1930, Blaðsíða 76

Nordens Kalender - 01.06.1930, Blaðsíða 76
THOMAS LANGSOM OG KVINDERNE saa bestemt. Oline havde faaet noget lurende over sig. Hun slap ikke Karen af Syne og hendes lille, torre Hjerne arbejdede paa at finde ud af, hvad der laa bag ved dennes mystiske Ord. Saa oprandt Torsdag. Karens Stedfader kom — en grov og larmende Mand. Han værdigede ikke Karen en Hilsen skont han ikke havde set hende i nogle Aar. — Kan Du saa pakke Dine Sager sammen, bitte Karen, sagde Thomas, mildt. — Hvad skal det sige — har hun ikke pakket sammen endnu! Se at faa lidt Fart paa Dig, Dit Drog! sagde Stedfaderen. — Ja ja, det haster jo ikke saa farligt — jeg skal forst laane Yogn til Jeres Befordring ■— og Du skal have en Bid Brod. Medens Thomas var borte, lagde Karen lydigt sine Sager ned og laaste Skufferne een efter een. — Giv mig Noglen, at Du ikke gaar og smider den væk, sagde den fremmede. Han stod midt i Stuen som en Varde af utilhugne Sten. Karen rakte ham Noglen. — Hun siger, at hun ikke kommer til at rejse, hvislede Oline. — Det har hun sagt endnu i Nat og i Morges. — Haa haa! hente Dig. Og det har han lovet, naar jeg vil betale Rejsepengene. Du kommer til at folge med enten med det gode eller med det onde. Du har været en god og trofast Pige — jeg skal aldrig sige andet — men Oline er fæstet, det er Du ikke. Store Taarer randt ned ad Karens Kinder. Thomas holdt ikke ud at se paa hende, han gik op i Kirken og lagde sig for Natten i det nederste Stolestade. Da han om Morgenen kom hjem, ventede han at finde Karen i det dybeste Tungsind, men hun var tværtimod roligere og mere ligevægtig end i lange Tider. Han strog hende over Skulderen som Undskyldning for det han havde gjort, og hun saa op paa ham med store, sugende, men taarelose Ojne. — Hun siger, hviskede Oline, — at hun rejser ikke alligevel — at hun nok skal komme til at blive her længer end mig! Olines Stemme var omsider bleven hæs af den umaadelige Syngen, den lod, som naar to Knive hvæsses mod hinanden. — Aa — vist ikke, sagde Thomas. — Karen er jo en fomuftig Pige. Skæbnen kan man ikke gore noget ved. — Jamen, det siger hun — det siger hun lige 74
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64
Blaðsíða 65
Blaðsíða 66
Blaðsíða 67
Blaðsíða 68
Blaðsíða 69
Blaðsíða 70
Blaðsíða 71
Blaðsíða 72
Blaðsíða 73
Blaðsíða 74
Blaðsíða 75
Blaðsíða 76
Blaðsíða 77
Blaðsíða 78
Blaðsíða 79
Blaðsíða 80
Blaðsíða 81
Blaðsíða 82
Blaðsíða 83
Blaðsíða 84
Blaðsíða 85
Blaðsíða 86
Blaðsíða 87
Blaðsíða 88
Blaðsíða 89
Blaðsíða 90
Blaðsíða 91
Blaðsíða 92
Blaðsíða 93
Blaðsíða 94
Blaðsíða 95
Blaðsíða 96
Blaðsíða 97
Blaðsíða 98
Blaðsíða 99
Blaðsíða 100
Blaðsíða 101
Blaðsíða 102
Blaðsíða 103
Blaðsíða 104
Blaðsíða 105
Blaðsíða 106
Blaðsíða 107
Blaðsíða 108
Blaðsíða 109
Blaðsíða 110
Blaðsíða 111
Blaðsíða 112

x

Nordens Kalender

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Nordens Kalender
https://timarit.is/publication/1685

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.