Nordens Kalender - 01.06.1930, Síða 85

FRA VÁRE HVALFANGERES ARBEIDSFELTER I SYDISHAVET
Pá söndagsbesök hos pingvinene
Hvad det for mannskapet ombord vil si, med ube-
tydelig omkostning, á kunne sende en hilsen hjem
og fá svar et dögn efter, kanske enda för, det kan man
nok tenke sig.
Man trenger jo ogsá i en slik lang ishavs-sesong
de lyspunkter man kan fá. Det er en hárd pá-
kjenning báde pá den ene og annen máte. Men men-
nene er innstillet pá dette liv, de venner sig til det
fra de tidlige gutteár — og sá er det jo fortjenesten.
Part-systemet er som bekjent i denne bedrift i
fuld anvendelse; derfor er hver mann ombord til
stadighet optatt av dette: hvordan stár vi, hvormange
fat har vi fátt? Fordi det gir öket fortjeneste, og
god fortjeneste, gár besetningen, av alle grader, til
det krevende daglige arbeide med iver og godvilje.
Forholdet med de mange selskaper, de mange
fartöier som arbeider parallelt, kaller pá kappelysten.
Det blir sport, med konkurrance, spending og höit
opdreven yde-evne. Det blir nesten en slags feber,
for á være först og best. Det er det hvalfangerne
selv pá sin brede Vestfold-dialekt humoristisk kaller
»hval-sjuke», og den sykdom undgár ikke én mand
pá »feltet».
Ved Syd Georgias kyster
Vi flytter os yderligere et par dagsreiser mot
nordöst. Vi ser et vildt Alpe-land med tinder slöret
av skyer, med mektige, skinnende jökel-strömmer
glidende ned mot kysten, med nakent fjell-land
imellem.
Kommer vi under land ser vi at her er ikke sá
helt nakent enda; et teppe av höit, tuet gress dekker
mangesteds det laveste land omkring de rummelige
fjorder og ofte ogsá de lavere fjell-skráninger ut
mot havet. Det er tussock-gresset, sá typisk for
de sub-antarktiske landomráder.
Her og der ser man klynger av stor sel pá stran-
den; det er sjö-elefanter, dorske tunge dyr som
nok oplöfter sin röst til et hest bröl hvis man kom-
mer for nær innpá dem, men som forövrig nödig
83