Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1868, Qupperneq 121

Skírnir - 01.01.1868, Qupperneq 121
Austurr/ki. FBJETTIR. 121 tiltektum sínum, sem atburðunum yndi fram og hagur þess by8i. Um afstöímna til Rússa veröur ekki sagt anna8, en grunnt sje or8i8 á vináttunni, og skulum vjer geta þess í Rússlands jpætti, er bjer þykir ([vi8 hníta”. Með ítölum hefir heldur dregiS til jjokka, og um sitt hva8 hefir hvorumtveggju samizt, t. d. um a8 láta ena laudflæmdu hertoga fá góz sín, um útsölu ýmissa gripa og skjala, er fluttir voru nor8ur frá Feneyjaborg og Feneyjalandi og svo frv., en um landamerkjaiínuna kva8 enn vera nokkur ágreiningur. J>a8 er sagt, a8 Frakkakeisari geri sjer miki8 far um a8 gera hvora- tveggju sátta heilum sátum, og draga ítali til vináttusambands vi8 Austurríki. Hvort svo miki8 hefir gerzt til þessa samdráttar, sem sum hlö8 Frakka láta nú í veSri vaka, vitum vjer ekki, en ætlum hitt líkara, a8 Italir vilji sjást velfyrir á8ur en þeir breg8a nokkru um vináttu og bandalag vi8 þá, er seinast ur8u þeim a8 mestu liSi, ef kosti hæri þeim svo a8 höndum. Hef8i Jósef keisari veriS eins forspár og Rútur eptir mála- lokin vi8 Gunnar á alþingi, mundi hann hafa spá8 líku eptir Sol- ferinobardaga um vináttuleitun Frakkakeisara. Nu eru há8ir or8nir mestu alúSarvinir eptir fundina í Salthorg og Parísarborg, og þaS er vonanda, a8 Napóleóni keisara ver8i meira happ a8 sambandinu, en Gunnari for8um vi8 þá Höskuld — e8a „keisaranum milda” a8 mægSasamhandinu vi8 hirSina í Yínarborg. Rit vort hefir hvorki rúm e8a tóm til a8 segja frá öllum fundafögnuSinum og dýrBinni, fráhúningi, kossum ogkve8jum keisaranna og drottninga þeirra, frá veizlum þeirra og skemmtunum, frá allri umbúSinni og salaprýðinni í Saltborg, frá virkta viðtökunum, er Jósef keisari kom til Parísarborgar, e8a fl. af því tagi. A því var orð gert, að öllum, er eigi höfðu fyrr sje8 Napóleon keisara, þótti hann yfirbragðsmikill og íbygginn, kjarklegur og fastur í allri fram- göngu. Um þær mundir þótti bezta nýnæmi að öilum sögum, er sagðar voru af fundinum, einkanlega af orSum Frakkakeisara við þá er á hans fund sóttu. Meðal margra, er tal höfðu af honum, var einn þingfulltrúi frá Yínarborg, Schindler a8 nafni (fræSimaður og rithöfundur). Schindler talaði vi8 hann um ýms vankvæði Austurríkis, og sjerílagi um fjárkaginn. [(Y8ur gengur þó rösklega með járnbrautirnar”, sag8i keisarinn, ([og jeg skal gera allt, er
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.