Skírnir

Årgang

Skírnir - 01.01.1868, Side 132

Skírnir - 01.01.1868, Side 132
132 FBJETTIR. Rrfssland. söfnum Hstaverka vorra og kjörgripasöfnunum frá tímum Jagellón- anna. UnniS Jpjer prestum yðar, eía elskiS þjer börn ySar og konur, e8a eru y8ur kær Ó8öl y8ar? Minnist jþd hins, hvernig biskupar vorir hafa veriS reknir í útlegS, prestar vorir festir í svíviríilega gálga, böm vor og konur reknar þúsundum saman sem fjenaSur upp undir heimskaut, en eignir vorar ofurseldar herfilegum ránum og gripdeildum. TeljiS á leiS y<5ar gálgana, er jjeir höfuS- englar Eússakeisara hafa reist, Murawieff, Berg og Maniutine, teljiS landsþorpin, er hersveitir þeirra hafa lagt í eySi. Komi8 vi8 í Varsjöfu; í kastalanum eru kvaldir bandingjar Póllands; biíjiS a8 sýna y8ur klefann, þar sem Levitu fyrirfór sjer á báli til a8 forSa sjer frá óumræðilegum kvölum. LeiS y<5ar liggur og yfir Hafi8 rau<5a: yfir haf af blóSi pólverskra manna; fyrir handan j>a8 er y<5ur vísaS til ens fyrirheitna lands, en hafiS yíur jpá og til leiðarvísis skýstöpul drottins, ljós mannlegrar samvizku og og skynsemi; rannsakiS svo grandgæfilega þaS helvíti, er oss er skapa<5, en tekur viS fyrir sjáifum ybur á8ur en j>jer komist í t>á paradísarvíst, er J>jer nú t>reyi8”. — Eigi a8 sí8ur fóru þeir Moskófuförina, er fýsti, af enum slafnesku löndum, j>ó tilsóknin yr8i mun minni en vi8 var búizt. Frá Böhmen og Mabren komu flestir, og me8al Jpeirra voru forvígismenn slafneskunnar. Palacky, sagnaritari (hefir rita8 sögu Hússíta), Rieger og Brauner — er allir hafa vcriS jpingfulltrúar Czecka í Vínarborg. Vi8tökurnar í Varsjöfu, Vilna, Pjetursborg og ví8ar voru fyllri af fögnuSi og algleymingi en frá megi segja, og Bússar báru gesti sína á bró8ur- höndum úr einni veizlunni í a8ra. Hjörtun voru heit, brjóst var a8 brjósti snúi8, tárin runnu og allt rann saman, en eitt stó8 þó fyrir — og Jpa8 var máli8! Slafneskan var8 öll í molum, er til hennar skyldi taka, og jparna stó8u bræ8urnir sem reisendur Babels í fyrri daga, og nú var3 a8 tjalda jþví sem til var: jpeir ur8u a8 tala hver vi8 annan á þýzku, e8a þá á frakknesku, þeir er betur kunnu. Vi8 þetta var8 nú a3 sæma, þó hart Jpætti, og Rússakeisara var ekki láandi, a3 hann minnti gesti sína á, hver nau3syn þeim væri a8 leggja stund á rússnesku. Drottningin vjek a8 sama máli, og kallaSi þa3 sorglegt, a8 allir Slafar skyldi eigi a8 minnsta kosti hafa sömu bókstafi og sömu rjettritun. I
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186
Side 187
Side 188
Side 189
Side 190
Side 191
Side 192
Side 193
Side 194

x

Skírnir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.