Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1960, Qupperneq 27

GERT VIÐ SNORRALAUG
81
banke, tæt under den findes det bekendte varme bad Snorralaug, hvis
indretning traditionen tillægger Snorre. Badet bestár af et kreds-
rundt bassin, 5—6 al. i tværmaal, opmuret (af ,,hveragrjót“) med lod-
rette vægge og flad bund; bassinets dybde er IV2—2 al., nederst langs
væggens inderside l0ber et omtrent 1 kvarter bredt og lige sá h0jt
stensæde; midt i bassinets bund ligger en stor firkantet sten, i hvilken
man vil fortælle, at Snorres „fángamark“ (o: bomærke) bestáende
i hans forbogstaver skal have været indhugget, hertil ses imidlertid
intet spor. Bassinet har oftere været opmuret og istandsat, senest
1858; derimod skal ledningerne, der f0rer vandet til og fra badet,
være ur0rte. Vandet til Snorralaug kommer fra den, 150—200 al.
herfra, omtrent i lige linje med gárden liggende hver Skrivla
(Skrifla). Fra denne er der et kort stykke i kiselgrunden udhugget
en áben rende for vandet, derpá fortsættes renden under jorden, til
dels ikke ubetydelig under overfladen, indtil den i nærheden af
Snorralaug igen bliver áben og sluttelig udmunder i denne noget
under bassinets 0verste rand; pá h0jre side af renden f0rer fire
trappetrin ned til bassinets bund. Afl0bet fra badet finder sted gen-
nem et hul eller r0r, der er anbragt ved grunden af bassinet og gár
gennem væggen i sydlig retning; ved i h0jere eller mindre grad at
tilstoppe dette kan man holde vandet i forskellig h0jde i bassinet, dog
bliver det pá grund af till0bsrendens plads aldrig mere end totredje-
del fuldt. Nár bassinet nylig er fyldt fra Skrivla, er vandet sá hedt,
at man kun med n0d táler at holde en finger i det; dog har man vist-
nok aldrig haft en koldtvandsledning til at temperere det med. Koldt
vand findes nemlig aldeles ikke pá Reykholt; kun i en ubetydelig
lille bæk, der fra mosen snor sig ned forbi (gárden og) badet, men
som om somren oftest er t0r, forekommer sádant. Derimod har man
formodenlig ladet vandet i Snorralaug afk0les ved nogen tid f0r be-
nyttelsen at stanse tilstr0mningen. Dette kan ske ved enten at spærre
rendens munding, hvorved vandet I0ber ud gennem en anden kunstig
rende, der forbinder hovedrenden med bækken fra afl0bsr0ret, eller
ved at bryde et hul pá den Skrivla omgivende af græst0rv og hvera-
grjót opbyggede væg, hvorved afl0bet fra denne hver foregár her
igennem.“ 1B)
12) f ritgerð eftir Sigurð Vigfússon, sem birtist í Árbók hins ísl.
15) Bidrag til en historisk-topografisk Beskrivelse af Island ved P. E. Kristian
Kálund, I, Kaupmh. 1877, bls. 317 — 318. Neðanmálsgreinum er hér sleppt.