Ársrit Ræktunarfélags Norðurlands - 01.01.1974, Side 29

Ársrit Ræktunarfélags Norðurlands - 01.01.1974, Side 29
þessar tvær undirtegundir rýgresis (Westerwoldiskt og It- alskt rýgresi), en hafa ber þá í huga, að með vaxandi upp- skeru minnka fóðurgæðin. í þessum tilraunum gáfu þó uppskerumestu liðirnir flestar fóðureiningar af hektara, þannig að ályktun um að nýta skuli Westerwoldiskt rýgresi í tveimur sláttum og ítalskt rýgresi í einum slætti stenzt einnig, þegar tekið er tillit til fóðurgæða. Uppskera varð mest 4600—4900 EE/ha af Westerwoldisku rýgresi og 4400— 4600 FE/ha af ítölsku rýgresi. Það er sambærilegt við upp- skeru, sem fæst í Norður-Noregi0. Enda þótt Westerwoldiskt rýgresi gefi í heild meiri upp- skeru en Italskt rýgresi í tveimur sláttum, þá er endurvöxt- ur þess minni en hins síðarnefnda, nema fyrri sláttur sé sleginn mjög snemma. Mikill endurvöxtur Italsks rýgresis vegur þó ekki upp forskot hins. Westerwoldiskt rýgresi er mun fljótsprottnara en Italskt rýgresi og á mynd 2 sést, að við einn slátt gefur það meiri uppskeru en ítalskt rýgresi, ef það er slegið á fyrstu 70—80 vaxtardögunum. Úr því gefur ítalskt rýgresi fleiri fóðurein- ingar af hektara, enda þótt uppskera af heyi sé minni en af Westerwoldisku rýgresi. Samanburður á stofnum ítalsks rýgresis, Dasas (tvílitna) og Tetila (ferlitna) sýnir, að Dasas er heldur fljótsprottn- ara og gefur meiri uppskeru en Tetila í allt að 100 vaxtar- daga. Úr því hefur Tetila vinninginn, einkum vegna hærri meltanleika (mynd 1). Þetta kemur heim við norskar rann- sóknir8, sem sýna, að ferlitna rýgresisstofnar þroskuðust seinna en tvílitna stofnar. Mynd 3 sýnir, að við einn slátt vex Westerwoldiskt rý- gresi hraðar en ítalskt rýgresi framan af, en ítalskt rýgresi fer fram úr hinu síðar á vaxtartímanum. ítalska rýgresið fer fram úr Westerwoldiska rýgresinu fyrr á Akureyri en á Hólum og stafar það af að veðurfar hefur verið hlýrra og úrkomusamara á Akureyri. Þar hefur Italska rýgresið náð Westerwoldiska rýgresinu eftir 76 daga frá sáningu með hitasummu 760 D° á tímabilinu, en á Hólum ekki fyrr en eftir 95 vaxtardaga með hitasummu 800 D°. Eftir þessu virð- 31
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133

x

Ársrit Ræktunarfélags Norðurlands

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Ársrit Ræktunarfélags Norðurlands
https://timarit.is/publication/268

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.