Eimreiðin


Eimreiðin - 01.04.1934, Qupperneq 102

Eimreiðin - 01.04.1934, Qupperneq 102
198 SKUTULVEIÐIN GAMLA EIMREIf>!N' einnig eru sár þar hættulegri og kvalafyllri en á afturhlut- anum. Og þegar svo selurinn kemur upp, er hann jafnaðar- legast í skutulfæri, því um leið og hann slakar á strengnUffl — syndir upp á við í sjónum — er strengurinn dreginn sem hraðast upp í bátinn. En strax og færi gefst kastar skutlar- inn öðrum — seinni skutlinum — í selinn, og hét það a& skutla undir, líklega af því að sá skutull var settur neðar, þ. e. aftar í selinn en hinn fyrri. Nú nálgast úrslitin óðuni þar sem sterkur skutull er kominn í dýrið, og má bjóða honun1 talsvert átak. Eins er nú hert á takinu á granna skutlinum, þó hann losni úr, þá er lítil hætta á að veiðin tapist, hmn mun halda allvel, enda mun það nær aldrei hafa komið fyrir að selur, sem búið var að festa tvo skutla í, hafi tapast. Sel- urinn er nú dreginn hiklaust að bátnum, en hann verst ef*ir föngum og reynir að komast niður í djúpið. Hann byltir ser á ýmsar lundir, og þegar upp að borði er komið, þá e^s hann sjónum yfir ofsækjendurna. En þeir skeyta því engu> því hvað gera þessir fáu dropar af köldum sjó veiðimönnutn í vígahug? Þegar að borði er komið eru rotkeflin á lofti, °3 nú er annað tveggja að selurinn rekur höfuðið upp úr s]On' um og fær rothögg, áður en nokkur hefur fest hendur a honum, eða gripið er í afturhreifana og honum kipt að hál leyti inn í bátinn. Þá grípur hann til síðustu varnar — reyn,r að bíta — en þá er rothöggið víst, annað og ef til vill h' þriðja fylgja fast á eftir og veita honum bráðan bana og lausn frá kvölum. Svo er hann hálsskorinn, mænustunginn °ð dreginn inn í bátinn eins fljótt og unt er, svo hægt sé a svipast um eftir nýjum feng sem allra fyrst. Og svona gengur það allan daginn með misjafnlega löngu millibili, alt eftir þvl hve mikill er selur, hversu gæfur hann er, og eftir hepnl manna og lægni að komast í færi og festa í sel. Þetta — eða þessu líkt — var nú vanalegi gangurinn, c» út af því gat brugðið. T. d. gat það komið fyrir að skutuU kæmi laus úr sel, og geta legið til þess ýmsar orsakir, en þessar munu vera helztar: Ef skutull hitti á opið eða 1 gróið sár — en þau eru til eftir bjarndýr eða aðra seli e hákarl — þá kom hann ávalt Iaus úr. Eins fór ef flaugarna komust eigi inn úr skinninu, en það gat átt sér stað, ef sku
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148

x

Eimreiðin

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Eimreiðin
https://timarit.is/publication/229

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.